Folkekirkens Nødhjælp

Gang i garnet

Petrova fra Cheremuschki i Kirgistan er meget glad for det garn, hun har modtaget fra danske givere via Giv en ged-julegavekampagnen. Hun mødes med andre enlige ældre i en selvhjælpsgruppe hver mandag.

Petrova Pelageya er 81 år gammel. Hendes pension er på 1800 som (ca. 257 kr.) om måneden. Hun er medlem af en selvhjælpsgruppe, hvor de har fået penge til garn fra Giv en ged-kampagnen.

Petrova har hele sit liv været god til at strikke, men garn er dyrt i Kirgistan. Det koster 40 som (ca. 6 kr.) for 100 gram. Ud af en pension på 257 kr. er der ikke råd til meget garn. Derfor er Petrova og de andre kvinder i selvhjælpsgruppen i Cheremuschki rigtig glade for det garn, de har modtaget fra Danmark.

Alt i strik

Garnet bruger de til at strikke strømper, trøjer, halstørklæder, huer og mange andre ting, som de kan sælge på byens markeder og derved tjene et supplement til deres sparsomme pensioner.

Gruppen mødes hver mandag klokken 11 og arbejder sammen. Arbejdet giver dem noget at samles om og en mulighed for selv at gøre noget ved deres situation.

Nyt lys i livet med selvhjælpsgruppen

Lidia Staseniko er 77 år, hun er medlem af selvhjælpsgruppen Cheremuschki, der har modtaget penge til garn fra Giv en ged-kampagnen. Gruppen samles hver mandag kl. 11 for at strikke og sy sammen. Gruppens arbejde er både med til at give dem en ekstra indtægt samt noget at samles om, og mulighed for at hjælpe hinanden.

Arbejdet med selvhjælpsgruppen giver Petrova et indhold i hverdagen. Hun har været medlem af gruppen i fem år og er meget taknemmelig for det sammenhold, hun har fået i gruppen efter hendes mands død. Gruppen har givet hende et nyt lys i livet.

Petrova Pelageya er født i Kasakhstan, hvor hun arbejdede på et kollektivlandbrug under Sovjet i 35 år. Her havde hun til opgave at registrere alle medarbejdernes arbejdsindsats.

I Kasakhstan var det ikke tilladt at dyrke jorden i egen have. Kontrollen fra Sovjets side var mere omfattende i Kasakhstan og derfor flyttede hun med sin mand, tre børn og sin mor til Kirgistan. Hun har nu boet i Kirgistan i 46 år. I Kirgistan fik hun arbejde som kok på en cafe.

Hun har tre døtre. Den yngste er 51 år. En bor i hovedstaden Bishkek, hvor hun også selv bor, mens de to andre bor i Rusland med deres familier.

Hendes mand døde for fire år siden, så nu bor hun alene. Da han døde, havde de været gift i 58 år. Hun synes, det er en skam, at unge i dag ikke er sammen så lang tid. Hun savner sin mands selskab.

Hun længes tilbage til Sovjettiden, hvor alle var sikret arbejde, og mange ting var nemmere. Efter Sovjetunionens sammenbrud og Kirgistans selvstændighed i 1991 har hun kun haft mulighed for at besøge sine døtre i Rusland to gange.

Det tager hende mange år i fællesskab med sine døtre at spare op til den 2 ½ dags togrejse fra Kirgistan til Rusland. Under Sovjet var rejser internt mellem republikkerne meget billigere.