Folkekirkens Nødhjælp

Fire fjer i hatten til Suyapas landsby

Suyapa Ramirez er en af de få, der både kan tale og skrive det oprindelige sprog; chortij. Hun er gift og har fem børn mellem ni og 19 år.

Høns piler rundt om fødderne på os, da vi besøger Suyapa Ramirez’ lille ler- og murstensklinede hus på toppen af en bjergskrænt.

Hønseholdet betyder, at familien kan supplere maden op.

Samtidig er der mulighed for at sælge æg eller en høne og dermed få penge til for eksempel at betale tøj, sæbe, en skolebog eller noget mad.

Det fortæller den 36-årige Suyapa Ramirez.

Hendes familie ejer noget af det jord, der ligger ned ad bjergskrænten, hvor der blandt andet står bananpalmer, majs, bønner og løg.

Men det er et lille stykke jord, og det rækker ikke til, at familien kan brødføde familien på syv, fortæller Suyapa Ramirez.

Retten til hønen

Men hønsene i landsbyen har også givet anledning til diskussioner især omkring ligestilling og mænd og kvinders ansvar.

”Vi har diskuteret meget, om en kvinde har ret til at sælge en høne og beholde indtægten. Der er nogle mænd, som for eksempel mener, at de bare kan sælge en høne og så nøjes med at give konen halvdelen af pengene. Hvis hun da overhovedet får nogle,” fortæller Suyapa.

”Hvis jeg sælger en høne, så ved jeg, at pengene skal bruges til mine børn og til at holde sulten fra døren. Hvis en mand sælger en høne, så ved vi, at han bruger pengene på smøger og sprut. Kvinder er nu engang bedst til at passe på pengene,” siger Suyapa Ramirez.

Besøg Barbasco og Suyapas hus

Styrkelse af chorti-befolkningens retttigheder

De sidste ni år har Suyapa været aktiv i Indfødte Kvinders Nationalråd (CONIMCH), som organiserer en stor del af maya-chortí – både kvinder og mænd – og som arbejder med chortí-befolkningens rettigheder og ligestilling blandt mænd og kvinder.

Suyapa Ramirez arbejder – udover som husmor og i marken – som sekretær i CONIMCH, der blandt andet arbejder for at fremme chortí-befolkningens rettigheder, sprog og kultur.

”Helt konkret drejer det sig for eksempel om lige nu, at vi forsøger at bearbejde vores lokale borgmester til, at kommunen – sådan som den skal ifølge lovgivningen – sørger for, at vi får latriner og rindende vand her i landsbyen. Vi har en pumpe, hvor vi henter vand. Men den ligger for langt væk - det tager en time frem og en time tilbage at hente vand, ” siger Suyapa, som tilføjer at landsbyen har fået tilsagn om hjælp fra kommunen til at få gravet latriner.

”Men vi bliver ved, for borgmesteren har før lovet guld og grønne skove, blandt andet når vi spørger ind til de midler, som kommunen har fået til fattigdomsbekæmpelse. Indtil videre har han ikke indfriet sine løfter,” fortæller Suyapa Ramirez.

Læs mere om maya-chorti

Vi vandt jorden

Besøg Barbasco og Suyapas hus

Hønsehold indgår som del af det fødevaresikkerhedsprojekt, samar-bejdspartneren OCDIH støtter.

I Barbasco bor 98 familier, som tilhører landets oprindelige mayabefolkningsgruppe chortí.
Der er knapt 5.000 maya-chorti i Honduras.

Maya-chorti-befolkningen er stærkt marginaliseret både socialt, økonomisk og kulturelt og hører til blandt de allerfattigste i Honduras.

En anden del af projektet går ud på at skabe indtægtsgivende virksomhed og sikre at landsbybeboernes majshøst kan holde sig.

Derfor er beboerne i gang med at opføre et fælles hus til majs-siloer.