|
|
| Sammen med 30 andre kvinder passer Siteriya Chizinga 150 høns. På grund af dem kan hendes ni børn få bedre mad |
Den dag Siteriya Chizinga tjente sine første penge på landsbyens hønseri, gik hun hjem til sin mand med hurtige, glade skridt for at give ham nogle af de krøllede pengesedler i hånden.
Ligesom de øvrige kvinder, der tog sig af landsbyens høns, havde hun efter fire måneder fået knap 100 danske kroner, hun kunne bruge, som hun ville.
For æggene, der hver dag blev hentet ud af hønsehusets halm, blev solgt videre på områdets marked.
Og for de penge kunne Siteriya nu købe sig en ny leopardplettet kjole, sæbe til at skrubbe sine ni støvede unger med og salt til aftengrøden.
Hendes mand ville bruge sin del af pengene på en ny skjorte.
”Jeg er blevet glad for hønsene. For at skifte halmen, fodre dyrene og finde æggene. Hønsene er blevet en del af vores liv, og alle hjælper til. Børnene fejer gulvet, og mændene reparerer huset,” fortæller Siteriya Chizinga:
”Hønsene er en stor hjælp i vores daglige liv”.
Da de 175 høns ankom i marts, var 31 af landsbyens kvinder blevet oplært i at blande foder til dyrene og passe dem.
Og ikke mindst i at sikre at alle, der går ind i hønsehuset, først træder op i en fordybning med desinficerende vand, så dyrene ikke bliver syge.
Men selv om landsbyens beboere er glade for hønseflokken, er det ikke altid let at have den.
Trods den desinficerende væske uden for huset har sygdom taget 25 høns, og det er dyrt at købe den majs og soja, der er brug for i foderblandingen.
Det gør Siteriya og de andre kvinder bekymrede. Men det kan ikke ændre deres håb om, at der med tiden kommer flere kyllinger til flokken.
Siteriyas største drøm er at få sin egen hønseflok at passe hjemme ved lerhuset.
For så behøver hun ikke længere at gå fra hytte til hytte og tigge mad, når det er dårlige tider.
|
|
| Hønseprojektet blev sat i gang i december 2007 og er planlagt til at løbe over fem år. ELDS, som er Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner i Malawi, står for projektet. |
I øjeblikket er Siteriya ikke sikker på, at hendes familie kan komme igennem året med den smule mad, de har. For høsten har været dårlig.
Selv om pengene fra hønseflokken hjælper, er hverken de eller indtægten fra hendes mands jordlod med tobaksplanter nok til at sikre, at alle deres børn kan gå i skole.
Derfor er deres ældste barn på 14 år blevet nødt til at droppe ud.
”Hønsene er en god begyndelse. Men jeg ville ønske, at jeg havde flere penge, så mine børn kunne gå i skole og lære at tale engelsk,” siger Siteriya.