Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Pressemeddelelser

Giv en ø

12.11.2009: Mens hele verden holder vejret op til klimatopmødet lancerer Folkekirkens Nødhjælp Giv en ø som årets julegave.

Den højaktuelle klimagave står øverst på gavelisten i årets julegavekampagne Giv en ged, der har i alt 22 gaver, som gavner blandt verdens fattigste.

”De, som vælger at give en ø som julegave, er med til at give en ”redningsplanke” til fattige øboere i Sydasien. Giv en ø betyder selvfølgelig ikke, at man giver en rigtig ø. Man giver konkret overlevelseshjælp til de fattige i Sydasien, der rammes af et stigende antal voldsomme oversvømmelser og orkaner. Og gaven er samtidig en hjælp til de fattige øboere, så de på sigt kan tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringer,” siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Giv en ø-gaven indeholder overlevelsesudstyr i form af blandt andet gummibåde og sammenklappelige huse og hjælp til de fattige øboere med at anlægge diger, vandingskanaler, kunstige damme, brønde og tilplantning med træer og mangrove.

Gaverne fra Giv en ged kan fra torsdag den 12. november købes på www.givenged.dk.

  • I julen 2008 købte danskerne over 16.000 julegaver via Folkekirkens Nødhjælps Giv en ged.
  • Geder, sække med ris, fodbolde, høns, skolebænke og biogasanlæg var blandt de gaver, som var mest populære blandt danske gavegivere.
  • Det er fjerde år i træk, at Giv en ged giver mulighed for at give julegaver, der gør nytte i verden. Se hvordan på: www.givenged.dk

Giv en ø i julegave

Se filmklip med Christian Friis Bach, der fortæller om "Giv en ø"

Se video med Kavita Sheat, en ung indisk kvinde, der fortæller om at leve på kanten af klimaet

Se video med oceanograf Sugata Hazra, der fortæller om klimaforandringernes konsekvenser for øerne og ikke mindst øboerne i Sundarbans