Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Pressemeddelelser

Bæredygtigt modeshow

17.11.2009: fisk, Folkekirkens Nødhjælps cafe og bæredygtige butik, har sat en række designstuderende og frivillige en opgave: skab en kollektion af redesignet genbrugstøj på seks uger. Resultatet fremvises på et modeshow torsdag d. 19. november på Karierrebar i København V.

fisk-modeshow, februar 2006
© Michael Maximillian Hermansen

Tanken bag konkurrencen er, at det ikke mindst i krisetider er ekstra vigtigt at udnytte ressourcerne til deres yderste.

”Vi oplever, at flere og flere af vores kunder er tiltrukket af tanken om at kunne udnytte det aflagte genbrugstøj på en ny måde. Især det, at hvert stykke tøj er helt unikt, virker appellerende”, siger Annett Rysgaard, leder af fisk.

95 % genbrug

Fisk har i flere år solgt redesignet genbrugstøj i butikken, og har to gange tidligere afholdt samme konkurrence. De deltagende grupper er i år studerende fra tekstilformidleruddannelsen, Håndarbejdets Fremme, samt frivillige fra fisk. Hver gruppe har designet tre fulde outfits, hvoraf mindst det ene skal være til herrer. Et andet af kravene til kollektionen er, at minimum 95 % af materialerne skal være genbrugsmaterialer.

Varieret og højt niveau

Hvor & hvornår

Arrangementet starter kl. 18.00, Karierrebar, Flæsketorvet 57-67, 1711 København V

For yderligere information kontakt Daglig leder af fisk, Annett Rysgaard, 29 69 91 15, eller fisk@dca.dk

”Niveauet er utroligt højt i år, og det er skønt at se hvor stor forskel der er på de ideer de deltagende grupper har.”, siger Annett Rysgaard og tilføjer” man må sige at det bliver en svær afgørelse for vores dommere”.

Det er et dommerpanel på fire skal afgøre, hvilken kollektion, der er bedst. Dommerpanelet består af Sara Sievers (Chefredaktør for Cover), Tina Casmose (designer), Rene Gurskov (designer) og Anja Nielsen (mangeårig frivillig i fisk og designstuderende).

Hver gruppe har haft desuden en erfaren designer tilknyttet som mentor igennem designprocessen for at sikre en kollektion, der er tendensaktuel, brugbar og ikke mindst salgbar. De deltagende mentorer er bl.a. Barbara I Gongini, Pernille Winther (Eksempel) og Christina Borcher (BORCHER).

Guld i klædeskabet

”Hele ideen med arrangementet er selvfølgelig at give de deltagende grupper et skub i den rigtige retning, men vi gør det i høj grad også for at sætte fokus på en bæredygtig måde at forbruge på. Der ligger rigtigt meget guld rundt omkring i skabe og skuffer, og vi vil gerne minde danskerne om at det stadig har en værdi – hvis ikke for dig selv så sikkert for andre.” , siger Annett Rysgaard.

Overskuddet går til nødhjælp

Hele overskuddet fra arrangementet og fra salget af de 7 kollektioner går til Folkekirkens Nødhjælp. Alt tøjet sælges efter modeshowet i fisk. ”Fra de foregående konkurrencer har vi erfaret at tøjet sælger lynhurtigt, så hvis man ser noget man kan lide skal man nok skynde sig ned i butikken på mandag” siger Annett Rysgaard, og tilføjer ”men det er jo også tilladt at komme for at blive inspireret til sit eget redesign”.