Nyhedsbrev

Ny lov mod racisme

FN’s Kommission for Udryddelse af Racediskrimination opfordrer Guatemalas regering til at ændre sin lovgivning, så den aktivt kan bruges til at beskytte de mayaindianske befolkningsgrupper, som udgør omkring halvdelen af landets befolkning samt de to mindretalsgrupper; garifuna og xinca.

”De indfødte befolkningsgrupper mødes med en udbredt ringeagt og afvisning i mange institutioner og i brede kredse i samfundet,” siger Alexei Avtonomov i en ny rapport. Han er FN-kommissionens rapportør for Guatemala og har været med til at udarbejde den nye rapport om racediskrimination i Guatemala.

Selv om Guatemala på linie med nabolande som Honduras og Nicaragua i princippet har erklæret sig som et multikulturelt samfund, så er indfødte befolkningsgrupper og grupper af a-frikansk oprindelse og deres historiske arv ”reduceret til folklore.”

”Den politiske, kulturelle og sociale afvisning i en multietnisk virkelighed viser sig helt konkret i det daglige for eksempel ved, at mange (mayaindianere) afvises entré på offentlige steder,” hedder det blandt andet i rapporten.

Selv om rapporten ikke direkte nævner navne og konkrete sager, så har FN-rapportøren talt med blandt andet Rigoberta Menchú og flere andre mayaindianske repræsentanter, som har oplevet racediskrimination på egen krop og sjæl, men som har haft organisationer bag sig, så de har kunnet føre sagerne som principsager i retssystemet.

For knapt et år siden faldt der således to historiske domme i sager om racisme i Guatemala. I den ene sag blev en dørmand dømt for diskrimination mod Maria Tuyuc, da han nægtede hende adgang til Bar la Biblioteca, fordi hun var mayaindianer og bar den traditionelle kvindedragt.

I den anden sag blev fem mænd, et par af dem var fremtrædende politikere, idømt betingede fængselsstraffe. De havde på et offentligt politisk møde, hvor ngo-lederen Rigoberta Menchú deltog, hånende råbt ad hende, at hun ikke havde noget at gøre i politik, og at hun ligesom de andre ”indianere” skulle gå ned til markedet og sælge tomater. I Guatemala bruges ordet ”indio – indianer” som stærkt nedsættende.

”Det er afgørende, at det nu er slået fast, at det ikke er acceptabelt at tale nedsættende om mayaerne på grund af deres etniske oprindelse. Efter dommene er der en bedre mulighed for, at folk tænker over, hvad de siger og gør, og at de også på langt sigt ændrer opfattelse af deres medborgere,” sagde Benito Morales, der var advokat for Rigoberta Menchú.

FN-rapporten roser også Guatemalas nuværende regering for at have viljen til at gøre noget ved racismen. Men den opfordrer regerings- og statsledelsen til offentligt at erkende, at racisme og diskrimination mod indfødte befolkningsgrupper og garifuna og xinca er stærkt rodfæstet i det guatemalanske samfund – og til offentligt at sige, at racismen skal bekæmpes.

Præsident Oscar Bergers regering har i princippet erklæret sig enig i, at den del af fredsaftalerne, som handler om de indfødte befolkningsgruppers rettigheder, skal føres ud i livet. Det drejer sig blandt andet om to-sproget undervisning, adgang til grundlæggende sundhedsydelser og til retssystemet.

Sidstnævnte handler helt konkret om, at mange fattige mayaindianere er analfabeter og hverken taler eller forstår spansk, og næsten alle ansatte inden for retssystemet - eksempelvis på jurist- og dommerniveau - er udelukkende spansktalende.

Og i praksis er der ikke mange af de politiske hensigtserklæringer, som vil kræve en social og økonomisk omfordeling – både af penge og ressourcer i Guatemala – som føres ud i livet.