Magasinet

Ulighed i demokratiets tegn

Guatemala har den mest ulige jordfordeling i Latinamerika, og en af de væsentligste rettigheder, som mayabefolkningen kæmper for, er retten til jord foto: Mike Kollöffel

Selvom den mayaindianske befolkning udgør flertallet af Guatemalas befolkning på 13 millioner, så er størstedelen af dem reelt sat uden for den økonomiske vækst, som Guatemala har haft de senere år.

Det samme gælder den demokratiske udvikling i Guatemala, hvor der netop har været valg, og hvor kun en ud af tre stemmeberettigede fra den mayaindianske befolkning overhovedet var indregistreret som vælger.

Landet med træer

Lidt under halvdelen af Guatemalas 13 millioner indbyggere er ”ladinos” eller ”mestiz” – det vil sige af blandet eller europæisk herkomst, mens lidt over halvdelen tilhører den oprindelige befolkning – det vil sige en af de 22 maya-etniske befolkningsgrupper, hvor de største grupper er k'iche, kaqchikel, mam og q'eqchi. Der er også en mindre gruppe xinca og garifunas (afrikansk oprindelse). Navnet Guatemala stammer fra det gamle maya-toltec sprog og betyder ”landet med træer”. Den Europæiske Kommission støtter sammen med Folkekirkens Nødhjælp projektet ”Styrkelse af indfødte folks rettigheder i Guatemala”. Projektets formål er at forbedre levestandarden og den sociale status for mayabefolkningen. Målgruppen omfatter 12.000 kvinder og 5.000 unge i 47 mayaindianske lokalsamfund. Projektet arbejder også med at dokumentere tidligere overgreb mod menneskerettighederne.

”Guatemala bevæger sig kun meget langsomt hen imod en demokratisk udvikling. Vi ved, at de politiske ledere ikke tager hensyn til mayabefolkningen.

De er ikke reelt interesserede i et opgør med fortidens blodige forbrydelser eller i at bekæmpe den fattigdom, ulighed og racisme, som har præget vores land i århundreder.”

Sådan siger Rosalina Tuyuc, der er leder af den nationale enkeorganisation, Conavigua, en af Folkekirkens Nødhjælps mangeårige samarbejdspartnere i Guatemala.

Støtte til rettigheder

Conavigua leder sammen med menneskerettighedsorganisationen Fundación Myrna Mack et projekt, som støttes af Folkekirkens Nødhjælp sammen med Den Europæiske Kommission.
Projektets formål er at forbedre levestandarden og den sociale status for den mayaindianske befolkning i Guatemala.

Fokus er især på mayaindianske kvinder og unge, som bliver undervist i, hvordan de bedre sikrer sig deres rettigheder, og hvordan de kan styrke deres deltagelse i forskellige beslutningsprocesser på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Håbet er også, at projektet gennem fortalervirksomhed kan bidrage til at få den guatemalanske regering til at respektere internationale menneskerettighedskonventioner og overholde de aftaler, som blev indgået med fredsaftalen i 1996, som satte en stopper for 36 års blodig borgerkrig.

Fortalere

”Jeg tror, at det er vigtigt, at vi igennem arbejdet i de forskellige bonde- og mayaorganisationer især styrker kvinderne og de unge, sådan at de inddrages og lærer at blive fortalere for mayaernes rettigheder, siger Rosalina Tuyuc til kulturtidsskriftet Encontrarte.

”For vi ved også nu, at hvis vi sammen hæver røsten, kan vi forsvare vores kultur og vores rettigheder,” siger Rosalina Tuyuc, som tilføjer, at en af de væsentligste rettigheder for mayabefolkningen er at få adgang til jord, som familien kan dyrke.

Rosalina Tuyuc leder enkeorganisationen Conavigua, der blandt andet arbejder med at dokumentere de forbrydelser, som militæret begik under borgerkrigen, og som især gik ud over mayabefolkningen Foto: Mike Kollöffel

Hun tilhører selv maya-kactiquel befolkningen og har igennem mange år arbejdet som fortaler for mayabefolkningens og især kvindernes rettigheder i et land, hvor mayabefolkningen igennem århundreder har været ”under de hvides åg”.
Forstået på den måde, at de strukturer, som de spanske erobrere indførte for 500 år siden med blandt andet at tage alle jorder fra den oprindelige befolkning og udlægge dem som store godser og senere hen også til plantagebrug, også gælder den dag i dag.

Ekstrem ulighed og racisme

”Det største problem i dagens Guatemala er ikke, at landet som sådan er fattigt. Det største problem er, at de ressourcer landet har, er ekstremt ulige fordelt.”

Sådan sagde FN's særlige rapportør i sin rapport om racisme i Guatemala sidste år.

Tidligere tal fra FN siger, at 87 procent af mayabefolkningen lever i ekstrem fattigdom – det vil sige for under en dollar om dagen – og at 75 procent af mayabefolkningen ikke har adgang til egne jorder.

Samtidig siger rapporten, at racisme stadig er udbredt i Guatemala. De indfødte befolkningsgrupper og grupper af afrikansk oprindelse (garifunas, red.) og deres historiske arv er ”reduceret til turist-fremvisning,” siger FN-rapporten.