Magasinet

Sult sætter livslange spor

Det triste er, at det lille barn aldrig forvinder denne nedskruning

Millioner af børn i de fattige lande fødes som bærere af Vestens ”livsstilssygdomme” – samtidig med, at de lider af underernæring og er lette ofre for infektionssygdomme som tuberkulose, diarré og malaria.

Paradokset er åbenlyst.
For hvordan kan børn, der ofte fødes for tidligt og for magre af underernærede mødre, på sigt udvikle gammelmands sukkersyge og forhøjet blodtryk – sygdomme, som vi i de rige lande taler om som livsstils- eller velfærdsbetingede?

”Det er farligt at spise for fedt. Men det er saftsuseme også farligt at spise for lidt; især, når en kvinde er gravid, når vi ligger i mors mave, når vi er nyfødte og under fem år, og når vi er i voksealderen.” Sådan siger Ib Bygbjerg, professor fra Afdeling for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Han kalder den stille sult for ”en stille infektion” med dramatiske konsekvenser, fordi generationer af børn i de fattige lande, hvor der er kronisk mangel på mad, mærkes for livstid, og allerede mens de ligger i mors mave.

”Hvis du er en gravid mor, der mangler blod, fordi du har kronisk malaria, eller mangler kalorier, sporstoffer og proteiner – fordi du kun spiser ris, så vil dit barn i maven måske overleve. Men det ufødte barn ”forprogrammeres” allerede inde i mors mave af den stille sult.”

”Naturen er så viseligt indrettet, at det ufødte barns celler, som styrer stofskiftet, automatisk vil skrue ned, når ”tilbuddet” om proteiner, kalorier, ilt, blod og sporstoffer under de ni måneders vækst i mors mave er for dårligt,” forklarer han.

”Barnet vokser måske alligevel nogenlunde velproportioneret. Det fødes til tiden, måske lidt lille, men det ser meget pænt ud. Det triste er, at det lille barn aldrig forvinder denne nedskruning.”

Konsekvensen er, at barnet fødes insulinresistent og dermed er stærkt udsat for at få gammelmandssukkersyge, hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet blodtryk i en ung alder, fordi kroppen ikke kan forbrænde almindelig mad normalt.

Levevilkår er afgørende

”Det er så uretfærdigt: Først sulter de i moders liv. Hvis disse børn så endelig kan spise sig mætte og måske bliver næsten normalvægtige, så rammes de af vores livsstilssygdomme, især hvis de ikke passer meget på, hvad de spiser og skifter fra hårdt fysisk arbejde i marken til stillesiddende arbejde,” siger Ib Bygbjerg.

Han har hele sit liv som læge beskæftiget sig med infektionssygdomme og forskning i disse.

Derfor foretrækker han at kalde livsstilssygdomme som type 2 diabetes, kredsløbssygdomme og forhøjet blodtryk for levevilkårssygdomme.

”Jo mere vi kommer til at være globale og fælles, jo mere kommer vi også til at dele vores sygdomsbyrder. Altså bortset fra at Fanden tager de bagerste. Det er jo ikke kun de rige, der rammes af disse sygdomme".

Som eksempel nævner han, at under Pol Pot-perioden fra 1975-1979 blev en hel generation af cambodjanere jaget ud på landet, hvor de knoklede som sindssyge og kun fik sparsomme risportioner som mad.

”Det er jo mærkeligt, at der i dag i hovedstaden Phnom Penh, hvor indbyggerne ikke er specielt fede eller dovne, er 15 procent af den voksne befolkning på 30 år og opefter, som lider af forhøjet blodtryk eller ­sukkersyge.”

Kvinder og børn først

”I sidste ende løses problemerne kun ved, at vi skaber ordentlige levevilkår igennem fattigdomsbekæmpelse og en langsigtet indsats, hvor man skal se på helheden og sårbarhedsprincipperne, og gravide kvinder og små børn er fantastisk ­sårbare.”

Ib Bygbjerg nævner Etiopien, der igennem årtier har været ramt af en kronisk sultkrise, og hvor mindst syv millioner mennesker er afhængige af nødhjælp udefra.

”Det er mødrene, som skal have melet først, ikke mændene, så er man stensikker på, at børnene – også de ufødte – får noget mad.

I det hele taget er det rigtigt at fokusere den forebyggende indsats på gravide og småbørn og gerne gøre det endnu mere,” siger Ib Bygbjerg.

Han kalder det en falsk modsætning at disku­tere, hvorvidt udviklingspenge skal bruges til enten at forebygge infektionssygdomme som aids og malaria eller til at bekæmpe underernæring og livsstilssygdomme.

”Det er selvfølgelig sjovere at helbrede end at forebygge, fordi man hurtigt kan se resultater af helbredelse og får tak herfor. Men tænk engang, hvis vi kan forebygge en for tidlig fødsel, en for lille fødsel, en syg mor i svangerskabet – så har vi også forebygget et kronisk sygt barn om tyve år – det er da fantastisk,” siger professor Ib Bygbjerg.

Læs mere om hvordan vi bekæmper sult