Magasinet

Smagsdommerne anmelder klimarigtig kogebog

Læs anmeldelser af

Nikolaj Kirk, Kogemand og gastronomisk opdagelsesrejsende

Steen Gade, Folketingsmand for SF

Mette Lund Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp ekspert i fødevaresikkerhed

Nikolaj Kirk, Kogemand og gastronomisk opdagelsesrejsende

Pisse sej

Hvis vi skal være helt ærlige, så spiser vi nok næsten alle sammen for meget kød herhjemme.

Kød er let at forstå rent smagsmæssigt og har et godt bid.

Og så er det fra at være lidt en luksusting blevet nemt tilgængeligt.

Vi skal jo ikke længere ud og slagte en ko eller skyde en abe med pusterør, men køber bare en rød bøf i en plastikbakke i supermarkedet.

Man kan se, at når en befolkning bliver rigere, så stiger deres indtag af protein – som findes i kød.

Men grønsager er både sundere og kan laves rigtig spændende.

Og heldigvis er vi jo ovre den fase, hvor folk i 70’erne buhede af vegetarer. Grønsagsretter vinder stille og roligt indpas.

Og jo mere, der bliver sagt om emnet, jo mere kan man overbevise de folk, der bare skal have kød fem gange om dagen om, at det ikke er så smart for klimaet med alt det kød.

Derfor er denne bogs vigtigste budskab, at man kan gøre rigtig meget for verden ved at tænke over, hvad man spiser.

Og at det er vigtigt at bruge lokale råvarer. Der er ingen grund til at spise sydamerikanske kartofler, dem laver vi bedre selv.

Men samtidig får vi også mere med, end bogen lover.

Der er meget at hente om de forskellige råvarer – hvor stammer de fra, hvad bruger vi dem til.

Kirsten Skaarup er meget vidende og har rejst vidt omkring, derfor er retterne også så varierede. Rent grafisk taler bogen nok mest til kvinder med lilla og pink farver og små pussenusse-ting sat ind.

Men forfatteren er pisse sej, og derfor er der fem store fisk fra mig.

Steen Gade, Folketingsmand for SF

Påtrængende alvorlig

En dejlig bog, som min voksne datter straks ville have fingrene i, da jeg sad og læste i den.

Sådan tror jeg, den virker på mange.

Kærlig er jo et nyt ord, når det gælder en uendelig række af udgivelser om mad.

De findes jo i alle udgaver; orientalske, erotiske, personlige m.m. Men det er den første kærlige, jeg har set.

Et rigtigt ordvalg fra forfatteren. Kærlighed til kloden, til din næste og dig selv.

Alt det forener hun blidt, forstående og med masser af facts om miljø, klima, etik og global solidaritet med mad. Og madlavning.

Hun er påtrængende alvorlig, når hun påpeger, at vi alle sammen kunne opføre os mere kærligt overfor klodens ressourcer og hinanden i vores madforbrug.

Mindre og mindre kød af hensyn til klimaet og ressourcerne. Økologisk af hensyn til biodiversitet og sundhed.

Og uden smid væk kultur. Vi behøver ikke at vente på, at politikere tager sig sammen.

Vi kan begynde med os selv. Og vi vil oven i købet få det både bedre og opleve mere, hvis vi lader os forføre lidt med ind i hendes spændende opskrifter fra fjern og nær.

Det kunne lyde, som om bogen er missionerende, men den opleves som let, hyggelig og inspirerende.

Den vil være en god øjenåbner for mange.

Men først og fremmest lokker den os til at ændre madvaner.

Den kommer bestemt øverst i sommerferietasken i år, og da jeg elsker rødbeder, vil jeg i gang med det forslag i kogebogen, der indeholder rødbeder – og som jeg ikke har prøvet endnu.

Mette Lund Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp ekspert i fødevaresikkerhed

Genial idé

En vegetarisk klimakogebog er en genial idé, da 1/5 af drivhusgasserne stammer fra dyreproduktion, og det at spise vegetarisk derfor kan gøre en reel forskel.

At få mennesker til at ændre adfærd er ikke så let, men forfatterens argumentation holder vand, når hun fortæller om, hvordan det du putter i munden kan påvirke klimaet og helbredet.

Det GØR en forskel, om du spiser en rød oksebøf eller laver en kikærtepuré, og bogens forfatter tør godt sige højt, at nogle valg er bedre end andre, samtidigt med at smag og kvalitet skal være i højsædet.

Nogle steder i bogen kan det godt blive lidt småhelligt.

Men fagligt er indholdet godt funderet.

Forfatteren fortæller godt om klima-omkostningerne ved transport og kunstgødning, om ernæring, god smag og nydelse og har også tredjeverdens-perspektivet med.

Som kogebog fungerer den rigtigt godt.

Der er nogle fantastiske billeder, et godt register og ikke så mange detaljer.

Der er forslag om at erstatte nogle ingredienser med andre, så du får mere lyst til at prøve retterne og eksperimentere selv.

Jeg prøvede f.eks. at lave fyldte svampe, og de blev rigtigt gode.

Jeg ser primært målgruppen for kogebogen som midaldrende akademikere og unge, der gerne vil gøre noget godt for klimaet og leve sundt.

Men konceptet kunne bestemt godt bredes ud – og blandt andet også målrettes middelklassen i mange u-lande hvor holdningen ofte er:
”Jeg spiser ikke grøn mad, tror du, jeg er en ged?”

Men overdreven kødspisning er jo et globalt fænomen blandt dem, der har råd til det.

Vi i den rige del af verden kan i den grad påvirke klimaændringer ved at skære ned på kødforbruget, og her kan klimakogebogen bestemt hjælpe os kærligt og klimavenligt på vej.