FC Savanna
2

Bold for en bedre verden

FC Savanna er for virksomheder en mulighed for at blive linket med 20 af de største superliga-profiler og styrke deres sociale profil. 

Bold for en bedre verden

FC Savanna er 20 superliga-profiler som står sammen om at kæmpe for mad og rent vand til Afrika.

’Fodbold-Danmark’ er FC Savannas primære målgruppe. FC Savanna præsenterer sig først og fremmest på den interaktive hjemmeside www.fcsavanna.dk, hvor spillerne blogger, og hvor man kan møde dem i diverse videoklip m.m.

Hvad får man ud af at støtte FC Savanna?

Virksomheder, der støtter FC Savanna tager et ansvar overfor dem, der er i nød. Det er en lidt sjovere og anderledes måde at yde nødhjælp på, hvor virksomheder kan styrke deres CSR-profil, samtidig med, at de inkluderer deres medarbejdere på en underholdende måde. Virksomheder vil blive eksponeret på hjemmesiden her. Derudover vil virksomheden kunne bruge FC Savannas' logo og udvalgte FC Savanna-billeder til sin hjemmeside, i præsentationsmaterialer og som en del af virksomhedens CSR-politik.

Hvad støtter man gennem FC Savanna?

Gennem FC Savanna støtter man forskellige projekter. Det første projekt FC Savanna har kastet sig over, er et bæredygtigt vandprojekt i Zambia. Installation af solcelledrevne vandforsyningssystemer kan give 2.000 mennesker i det sydlige Zambia et bedre liv med adgang til rent drikkevand. Dette vil samtidig betyde, at der vil være vand til husdyr og måske vigtigst af alt: Landbrug.