Vagtplaner 2011
© Mikkel Østergaard

Vagtplaner Roskilde Festival 2011

Det kræver sin mand at få pantindsamlingen til at køre under Roskilde Festival.

Her på siden kan du finde vagtplanen og få et overblik over, hvad de enkelte pantsamlervagter dækker over.

Pantsamler på campingområdet (hold 1 - 39)

Vælger du denne vagt, skal samle pant på campingområdet og i portene. Er du frisk på, at kontakte festivalgæsterne i deres lejre og har et godt øje der kan spotte panten, så er det vagten for dig.

Du har 3 vagter à 8 timer, fordelt over hele festivalperioden.

Akkord pantsamler (hold 52 - 77)

Som akkordsamler har du mulighed for at få lidt før fri. Alt du skal gøre er, at være lidt hurtigere end de fleste. Du har 3 vagter, og skal møde til alle tre vagter, men længden af den enkelte vagt varierer alt efter hvor hurtig du er. Har du og dit hold en dag, hvor I bare ikke er særlige hurtige, så er jeres vagt på 8 timer. Er I til gengælde hurtige og får samler en masse pant i løbet af kort tid, ja så har I før fri.

Du har 3 vagter, fordelt over hele festivalperioden.

Sorteringsvagt (hold 43 - 51)

På vores baseområde i bycenter øst skal alt det pant der bliver samlet på campingområdet sorterers. Der skal arbejdes hurtigt, men vi hygger os og høre festivalradio under arbejdet.

Du har 3 vagter à 8 timer, fordelt over hele festivalperioden.

Holdleder

Hvert af de ovenstående hold har en holdleder. Holdlederen er den person, der har ansvar for holdet og kontakten til koordinatorerne i løbet af dagen. Har du lyst til at være holdleder, så sæt kryds i boksen 'holdleder' når du tilmelder dig.

Nattevagt (hold 40 - 42)

Som nattevagt skal du holde opsyn med vores baseområde i de sene nattetimer. I er to nattevagter på vagt, så der mulighed for, at den en af jer, kan tage en lille lur mens den anden holder vagt.

Du har 3 vagter à 8 timer, alle om natten, fordelt over hele festivalperioden.

Ulrik Bjørn

33 15 28 00 / ubj@dca.dk

Har du spørgsmål vedrørende jobbet som pantsamler, findes de fleste svar på pantsamlersiderne.

Q: Hvad skal jeg lave som pantsamler på Roskilde Festivalen?

A: Som pantsamler indgår man blandt 550 andre i et hold på 2-8 personer. Der er forskellige typer vagter.

Se vagtbeskrivelserne her

 

Q: Hvor meget skal man arbejde?

A: Man skal arbejde 24 timer fordelt på 3 vagter à 8 timer.

Akkordsamler arbejder til der er samlet et af Roskilde Festivalen fastsat beløbt - dog maksimum 24 timer (3 x 8 timer). Beløbet bliver først offentlig gjort på Roskilde Festivalen.

 

Q: Er billetten til Roskilde Festival så gratis?

A: Ja. Billetten får du gratis, men alle andre omkostninger ved at være på festival dækker du selv (herunder transport til festivalen). Ved sygdom meddeles dette og en lægeerklæring indsendes.

 

Q: Skal jeg lægge et depositum?

A: Nej, vi kræver ikke depositum. Ved tilmeldingen giver du os ret til at reservere et beløb svarende til prisen på en billet til Roskilde Festival. Pengene hæves kun, hvis du mod forventning ikke overholder den indgåede kontrakt for pantsamlere.

Bruger du debitkort (VISA Electron eller Maestro), fremgår det af din betalingsoversigt, at Folkekirkens Nødhjælp har ret til at trække kr. 2.000 fra din konto. Transaktionen gennemføres ikke og beløbet trækkes ikke fra din konto, men du kan opleve reduktion i din saldo/rådighedsbeløb selv ompengene ikke er trukket. Tal med din bank, hvis det skaber problemer for dig.

 

Q: Det vil jeg gerne hjælpe med, hvordan tilmelder jeg mig?

A: Tilmeldingen til næste års Roskilde Festival åbner først i foråret 2012.

 

Q: Jeg har skrevet mig på venteliste, hvad så?

A: Tilmeldingen til Roskilde Festival 2012 er endnu ikke åben. Når den åbner er der mulighed for at skrive sig på en venteliste, hvis der pludselig er fyldt op. Der er løbende nogle der afmelder sig, så derfor har vi stadig brug for dig. Såfremt der bliver en plads ledig, vil vi tage kontakt til dig. Dette kan ske helt frem til festivalens start.

 

Q: Hvor gammel skal man være for at blive pantsamler?

A: Man skal være fyldt 18 år inden festivalen for at arbejde som pantsamler på Roskilde Festival.

 

Q: Hvad er en holdleder?

A: Som holdleder fungerer man som kommunikationsled mellem koordinatorerne og det hold man er på og er derved med til at få pantindsamlingen til at køre glat. Alle holdledere får den nødvendige information når vi nærmer os festivalen.

Har du lyst til at være holdleder for f.eks. et hold af dine venner eller andre, så tjek holdleder boksen af ved tilmelding eller skriv en mail til pantsamler@dca.dk

 

Q: Kan jeg afmelde mig?

A: Ja, det kan du. Følgende var afmeldingsbetingelserne for Roskilde Festival 2011.

Hvis du afmelder som pantsamler til og med d. 20. maj 2011, trækkes de reserverede penge ikke.

Afmelder du dig efter torsdag d. 20. maj 2011 trækkes det reserverede beløb, medmindre:

  1. dotFolkekirkens Nødhjælp modtager en lægeerklæring
  2. dotFolkekirkens Nødhjælp har en venteliste
  3. dotDu kan finde en afløser

Se også punkt 7. Afmelding i Aftale mellem Folkekirkens Nødhjælp og den frivillige på Roskilde Festivalen 2011