Det kan du også gøre
1

Genbrug din mobil - og støt en god sag

Nu kan du starte din egen indsamling af mobiltelefoner.

Saml ind på din arbejdsplads, din skole eller i idrætsklubben og gør en forskel for verdens fattigste.

1

Hold en ældredag, der gør en forskel

Operation Bedstehjælp er en landsdækkende aktion for ældre og seniorgrupper i Danmark, der finder sted i efteråret.

Aktionen støtter ældre i Kirgistan og Malawi.

1

Cykl mod sult

Vil du være med til at cykle, løbe, køre på motorcykel eller danse zumba mod sult?

Så meld dig til Tour de Kerteminde 26. september 2011.

1

Plant et håb om fred

Over ½ million oliventræer er blevet ødelagt for at give plads til adskillelsesbarriere og bosættelser.

Du kan plante et nyt træ som tegn på håb om fred.

1

Støt ældre i Kirgistan

For 100 eller 250 kroner om måneden kan ældre i Danmark adoptere en selvhjælpsgruppe for ældre i Kirgistan.

1

Støt op om Sogneindsamlingen

Mere end 1300 sogne er med i Sogneindsamlingen den første søndag i marts.

Men måske mangler der stadig en indsamlingsleder i lige netop dit sogn?

Grib chancen - og gør en forskel

I Folkekirkens Nødhjælp er det vores mål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Det kræver finansiering og frivillige hænder.

Derfor er vi engageret i flere forskellige aktiviteter, kampagner og indsamlinger, som forsøger at skaffe ressourcer til vores arbejde i udlandet. Dér, hvor nøden findes.

Små, store, lokale og internationale

Vi arbejder både med vores egne og deltager i fælles kampagner og aktiviteter med danske og internationale organisationer og samarbejdspartnere. Nogle aktiviteter kører året rundt, andre er aktuelle en gang årligt, og atter andre kan igangsættes efter lyst og behov.   

Er du interesseret i at deltage?

Vil du gerne gøre en forskel for verdens fattigste, men har lidt svært ved at finde ud af, hvad det kan være?

Så tag et kig i mulighederne ovenfor og se, om der er noget for dig.

Smid ikke dine frimærker væk

Send dem gerne til:

Preben Albrechtsen
Lodsvej 49
5270 Odense N

Så bliver de solgt på auktion til fordel for Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde.

Aktiviteterne er ikke fyldestgørende, så ligger du inde med en god ide til noget, du har lyst til at arbejde med, hører vi gerne fra dig.

Indsamling, loppemarked, kagebagning eller…?

Vil du selv sætte noget i gang, kan det både være aktiviteter, der udføres

  • dotalene
  • dotsammen med dine venner
  • doti en større gruppe

Du kan f.eks. starte din egen indsamling, holde et loppemarked eller gøre noget sammen med andre – på skolen, din arbejdsplads, i sportsklubben eller søge efter frivillige hænder i dit lokalområde. Mulighederne er uendelige…

Få hjælp fra landskonsulenterne

Har du spørgsmål eller brug for sparring, kan du altid kontakte Folkekirkens Nødhjælp. Vores landskonsulenter, som har en solid erfaring med opstart af aktiviteter, er klar til at rådgive dig.

Derudover hjælper de med at opbygge og styrke frivilliggrupper i Folkekirkens Nødhjælp, f.eks. Seniornetværket og Ungdomsnetværket.

Landskonsulenterne tilbyder også foredrag i skoler og foreninger i begrænset omfang. De dækker hele landet, men holder til i København, Odense, Aalborg og Århus.

Ved den årlige Sogneindsamling kan landskonsulenterne hjælpe med ideer til, hvordan indsamlingen kan gribes an og optimeres – i samarbejde med den lokale indsamlingsleder.