Sådan ved vi, det nytter
© Rune Hansen

Hvordan ved vi, det nytter?

"Adgang til rent drikkevand redder liv i Sudan". Kan det virkelig være rigtigt? Og hvordan ved vi det? I Folkekirkens Nødhjælp gør vi et stort arbejde for at sikre vores resultater gennem revision, monitorering og evaluering. Derfor tror vi på det, vi kommunikerer.

Simple udsagn om resultater fylder vores hjemmeside, pressemeddelelser og årsrapport. Vi kommunikerer sådan for at synliggøre vores resultater og for at sætte billeder på det arbejde, vi støtter rundt omkring i verden. Ligeså ofte som vi fortæller om de gode resultater, ligeså sjældent får vi lov til at forklare, hvordan vi er kommet frem til dem, og hvorfor vi tror på dem.

Sikring af vores resultater

Troværdig dokumentation af vores resultater er en forudsætning for, at vi kan forsvare at bruge de midler, vi er blevet betroet. Både overfor dem, der betror os midler, men lige så vigtigt overfor verdens fattigste, som vi arbejder for. Vi skylder dem at sikre, at det nytter. 

Vi gør tre ting for at sikre vores resultater: 1) Vi reviderer alle udgifter på vores projekter, 2) vi monitorerer alle projekter og 3) vi evaluerer langt hovedparten af projekterne. Evaluering er det vanskeligste og det dyreste, men vi gør det alligevel.

Revision

Grundlaget for resultater er aktiviteter. Et eksempel er en af Folkekirkens Nødhjælps partnere i Zambia, der uddanner kvinder i bl.a. retten til deres eget hus og land. I dag er det almindeligt, når en mand dør af AIDS, at hans brødre arver hans ejendom i stedet for den efterladte ægtefælle. Undervisningen skal være med til at sikre kvinderne retten til deres hus og land. Hvis undervisningen ikke har fundet sted, er det usandsynligt, at projektet har virket.

Første skridt i resultatmålingen er derfor at sikre, at aktiviteterne har fundet sted. I Folkekirkens Nødhjælp sker det gennem revision og projektmonitorering. Alle projekter og aktiviteter, som Folkekirkens Nødhjælp støtter, bliver udsat for ekstern revision og tilfælde af korruption rapporteres på vores hjemmeside (link).

Monitorering

I det omfang det er muligt, dokumenterer vi vores resultater gennem monitorering. Det er medarbejderne, der arbejder med projekterne, som rapporterer, hvordan det er gået. Målet er, at vi monitorerer alle projekter 2 gange årligt.

Vender vi tilbage til eksemplet med kvinderne i Zambia, så er spørgsmålet om den undervisning, de har modtaget, er god nok og om kvinderne efterfølgende anvender deres rettigheder. Det er også muligt, at det ikke er undervisning, de har brug for, men bedre mulighed for indkomst, behandling af den HIV, de højst sandsynligt er smittet med, eller noget helt tredje. Monitorering har i dette eksempel til formål at dokumentere, at undervisningen var god nok og medfører at kvinderne nu og i fremtiden bruger deres rettigheder.

Resultatet af projektmonitoreringen er opsummeret i vores Annual Global Report (722,42 kB)

Evaluering

Intern monitorering er lærerigt, men det dokumenterer ikke den vedvarende forandring der ønskes som resultat af projektindsatsen. Derfor foretager vi eksterne evalueringer af hovedparten af alle projekter.

Evaluering har to formål: 1) At kontrollere, om projekterne har givet resultater og 2) at forbedre fremtidige indsatser. Det første er det sværeste. For hvordan ved vi fx, at vores projekt i Zambia har hjulpet kvinderne? Vi kan selvfølgelig spørge dem, og det gør vi ofte. Men selv hvis kvinderne har held til at få retten til deres ejendom tilbage og selv hvis de fortæller, at det var på grund af undervisning og støtte fra et projekt støttet af Folkekirkens Nødhjælp, er det ikke sikkert, det var på grund af vores projekt.

For at være sikker på, at det er vores projekt, der har gjort en forskel, skal vi vide, hvad der var sket, hvis vi ikke havde gennemført projektet. Ville de have fået retten til deres hus alligevel? Vi kalder det UVP-faktoren - Uden Vores Projekt.

Hvordan ved vi, effekten kommer fra vores projekt?

God evaluering tager højde for UVP-faktoren. Desværre er de bedste evalueringer meget dyre, nogle gange koster de flere millioner kroner. Skal vi udarbejde sådanne evalueringer på alle projekter, kan vi snildt bruge hele vores budget på evaluering alene. Vi prioriterer derfor disse grundigere evalueringer.

Vores evalueringer tager højde for UVP-faktoren ved, at der før projektets start tilfældigt er udvalgt en deltagergruppe fra de givne projekter og en kontrolgruppe uden for projekterne, så vi kan se, om effekten kommer fra vores projekt. Som skrevet er det ofte ikke muligt eller forsvarligt at gennemføre sådanne evalueringer, og vi må nøjes med mindre evalueringer, efter projektet har fundet sted.

Det er altid muligt at blive bedre til at måle resultater, og vi tager til stadighed nye metoder i brug.