Helt ud til datolinjen
På lørdag sætter jeg mig ind i en flyver der skal bringe mig næsten helt derud hvor i dag bliver til i går - datolinjen som ligger lige ned igennem stillehavet vest for Hawaii, men øst for Fiji og Tuvalu.
Man skal zomme godt ind på Google Earth for for at finde andet end vand, vand og atter vand på de kanter, men de er der, de mange bittesmå øer. Endnu da. For de rager ikke mange centimeter op over havets overflade, og med udsigt til at havet de kommende år vil stige adskillige centimeter, må beboerne i mange af disse østater se frem til at de næsten med sikkerhed vil blive tvunget til at rejse fra deres hjemegn indenfor relativt kort tid - fordi øen simpelt hen forsvinder eller i hvert fald bliver ubeboelig i takt med at de sparsomme ferskvandsforsyninger forurenes med indtrængende saltvand.
Stillehavskirkerådet - Pacific Conference of Churches - har inviteret Kirkernes Verdensråd til at lægge det årlige møde i deres klimaarbejdsgruppe i Fiji. Inden selve mødet skal vi besøge Tuvalu, verdens 4. mindste land, bestående af 9 små atoller. Her skal vi bo hos familier lokalt, og vi får lejlighed til med egne øjne at se hvordan klimaforandringerne allerede nu skaber store problemer i denne del af verden.
Tuvalu har markeret sig kraftigt i FNs klimaforhandlinger med krav om at vi i den rige verden skruer gevaldigt ned for CO2-udslippet - og helst NU. Nu skal vi ud og se med egne øjne hvorfor.
På denne blog vil jeg i den kommende uge berette fra mit besøg i Stillehavet og døgnets ene yderkant.
TILBAGE