Snapshots fra dagens tur til Nabila
Traditionel modtagelse på sivmåtter ved en af klanlederne
Rundvisning i landsbyen som ligger lige ned til havet.
Meget landsbyliv foregår ved vandet. Fiskeri er en vigtig indtægtskilde
Jorderosion er et problem i landsbyen.Helt ude ved denne båd voksede der palmer før i tiden. I landsbyen ved de ikke om klimaforandringer bidrager til netop dette problem lige her.
I stedet for kirkeklokker kalder man til gudstjeneste ved at slå på et instrument af træ. Her er det Grønlands biskop Sofie Petersen der studerer teknikken.
Sådanne trommer blev også benyttet af de kirker i Fiji der deltog i den internationale klimaklokkeringning under topmødet i København: 350 slag d.13.december kl. 15 lokal tid. Det kan man læse mere om på www.bellringing350.org
En lynhurtig Plan B
Her til morgen skulle jeg sammen med mine 13 ledsagere have sat mig i en flyver fra Fiji til Tuvalu. Men hvad enten det nu skyldes kommunikationsvanskeligheder, kultursammenstød eller bare et ualmindeligt stort uheld, gik der kludder i flybilletterne, og vi fik besked på at vi ikke kunne komme af sted. Da der kun er to ugentlige fly til Tuvalu, betyder det at vi helt må opgive den del af turen.
Jeg havde ikke forestillet mig at det kunne være så frustrerende at være i Fiji – en kæmpe skuffelse for os, og mindst lige så meget for de mennesker i Tuvalu som havde stablet en stor modtagelse på benene, fundet familier vi kunne bo hos og arrangeret et flot program hvor vi blandt andet skulle ud og se nogle af de kystområder som er voldsomt ramt af de stigende vandstande, stormfloder og orkaner som følger med klimaforandringerne. Et par repræsentanter fra Tuvalu vil i stedet komme her til Fiji til møde i Kirkernes Verdensråds klimaarbejdsgruppe senere på ugen. Håber vi… Men bloggen her skifter beskrivelse: jeg blogger ”kun” fra Fiji.
Mange hang gevaldigt med skuffen over hotellets continental breakfast, og det var bare med at få hevet en plan B op af hatten. I den situation kan det anbefales at medbringe sin egen antropolog (prøv fx med ”er der en antropolog til stede?”). I vores gruppe har vi Jacqueline – en britisk-dansk antropolog som gennem mange år har lavet feltstudier her i Fiji og kender de lokale forhold særdeles godt. Ekstra bonus at hun netop kender en universitetslærer i Fiji som forelæser om klimaforhold. Og at han netop kan anbefale nogle steder på Fiji vi kan besøge. Da der så oven i købet i receptionen sad en mand og så yderst tilforladelig ud – og han så viste sig at være prædikant i netop den landsby universitetsprofessoren anbefalede os at besøge. Og at han gerne ville tage med os derud på besøg her i eftermiddag. Ja så må selv en skeptisk lutheraner som jeg indrømme at selveste helligånden måske havde en finger med i spillet. Klimaet kom tilbage på programmet for de næste dage, og bloggen fortsætter på de nye præmisser.
Fortsættelse følger i næste blogindlæg…
Helt ud til datolinjen
På lørdag sætter jeg mig ind i en flyver der skal bringe mig næsten helt derud hvor i dag bliver til i går - datolinjen som ligger lige ned igennem stillehavet vest for Hawaii, men øst for Fiji og Tuvalu.
Man skal zomme godt ind på Google Earth for for at finde andet end vand, vand og atter vand på de kanter, men de er der, de mange bittesmå øer. Endnu da. For de rager ikke mange centimeter op over havets overflade, og med udsigt til at havet de kommende år vil stige adskillige centimeter, må beboerne i mange af disse østater se frem til at de næsten med sikkerhed vil blive tvunget til at rejse fra deres hjemegn indenfor relativt kort tid - fordi øen simpelt hen forsvinder eller i hvert fald bliver ubeboelig i takt med at de sparsomme ferskvandsforsyninger forurenes med indtrængende saltvand.
Stillehavskirkerådet - Pacific Conference of Churches - har inviteret Kirkernes Verdensråd til at lægge det årlige møde i deres klimaarbejdsgruppe i Fiji. Inden selve mødet skal vi besøge Tuvalu, verdens 4. mindste land, bestående af 9 små atoller. Her skal vi bo hos familier lokalt, og vi får lejlighed til med egne øjne at se hvordan klimaforandringerne allerede nu skaber store problemer i denne del af verden.
Tuvalu har markeret sig kraftigt i FNs klimaforhandlinger med krav om at vi i den rige verden skruer gevaldigt ned for CO2-udslippet - og helst NU. Nu skal vi ud og se med egne øjne hvorfor.
På denne blog vil jeg i den kommende uge berette fra mit besøg i Stillehavet og døgnets ene yderkant.
TILBAGE