Det gør vi
Solcelleanlæg i Malawi
© Carl Gustav Lorentzen

Sådan hjælper vi i klimakampen

På klimaområdet sætter Folkekirkens Nødhjælp ind med både katastrofehjælp, langsigtet udvikling og politisk indflydelse.

Da mange af verdens fattigste lande ligger i troperne, er de i forvejen udsatte for tørker, oversvømmelser og storme. De er derfor mere sårbare over for små forandringer. Og befolkningerne mangler viden, midler og indflydelse til at handle og dermed mindske konsekvenserne.

Akut katastrofehjælp og katastrofeforebyggelse

Når katastrofen rammer, skal vi have hjælpen frem hurtigst muligt. Det er f.eks. fødevarer, nødhjælpspakker og livsnødvendigt udstyr.

Folkekirkens Nødhjælp kan ikke være til stede overalt i verden, hvor der er behov for hjælp. Men som en del af ACT Allicance, kirkernes internationale katastrofenetværk, er vi med til at yde en hurtig og effektiv indsats i alle lande, hvor ACT-medlemmer har lokale samarbejdspartnere og netværk.

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi blandt andet befolkninger, der er udsat for oversvømmelser med at opbygge katastrofeberedskab som f.eks. anlæg til opsamling af drikkevand, etablering af varslingssystemer og presenninger til midlertidigt husly og mad.

Langsigtet udvikling og ny teknologi

Tilpasning til klimaforandringerne er et af hovedtemaerne i de internationale klimaforhandlinger. Det er også et fokus for Folkekirkens Nødhjælp. Vi hjælper de fattige med at tilpasse sig klimaforandringerne f.eks. med hjælp af nye teknologier. Det er vigtigt for de fattige lande at kunne tilpasse sig det nye klima, da klimaforandringerne gør det svært at forudsige vejret.

Hvis ikke bønderne kender vejret, kan de ikke planlægge arbejdet i marken. De kommer til at så for sent eller for tidligt, så høsten regner bort eller visner helt på grund af tørke. Dermed bliver sult en del af hverdagen.

I Folkekirkens Nødhjælp går vi ind for hjælp til selvhjælp, så befolkningerne kan sikre deres overlevelse og klare sig på sigt.

Vi har sammen med vores samarbejdspartnere blandt andet hjulpet tsunami-ramte beboere med at bygge robuste huse.

Vi hjælper også med at indføre ny teknologi, så de berørte befolkningsgrupper kan klare sig, når tiderne er trange. Vi har f.eks. installeret solcelledrevne vandforsyningssystemer, der giver adgang til rent drikkevand og vand til husdyr og landbrug.

Og vi har sikret en bedre energiudnyttelse ved at etablere biogasanlæg, som udleder mindre CO2 end ved fældning og afbrænding af træ. For at forebygge sultperioder har vi oprettet risbanker, så befolkningen kan gemme ris til dårlige tider.

Fortalerarbejde

Klimaforandringerne er et globalt anliggende, og de rige lande skal holdes ansvarlige.

Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp på at påvirke EU og de danske politikere ved at øge politikernes viden om og forståelse for de klimaskabte forhold i den fattige del af verden.

Vi arbejder med advocacy og politisk arbejde i internationalt regi, bl.a. med APRODEV og ACT Alliance, så verdens regeringer kan blive enige om en fair, ambitiøs og legalt bindende klimaaftale.

Klimaforandringerne påvirker i sidste ende os alle. Derfor er handling vigtig nu, så vi ikke når et punkt, hvor Jordens klima ikke kan reddes.

Penge til klimakampen

Der er brug for mange penge til klimarelaterede aktiviteter. Rigtigt mange penge. Og der er enighed om, at disse penge skal være nye og additionale, hvilket vil sige, at de ikke skal tages fra den eksisterende udviklsingsbistand. Med Folkekirkens Nødhjælps fokus på fødevaresikkerhed er klimafinansiering et nøgletema. Der er brug for mange penge, men det skal også sikres at pengene går til dem, der har mest brug for dem.


LÆS OGSÅ

Verdens klimadiplomater mødes gang på gang i forsøget på at skabe fælles fodslag i kampen mod klimaforandringerne. Efter de seneste forhandlinger i Bonn er der for første gang er der en smule optimisme at spore.
Ny rapport viser, at GGGI ikke lever op til dansk standard for udviklingsbistand. GGGI skal huske den sociale dimension i grøn vækst, lyder det fra fire generalsekretærer i danske udviklingsorganisationer.
Udviklingsbistand er sat til verden for at hjælpe verdens fattige. Når GGGI støttes med fattigdomsorienterede bistandsmidler, er det derfor vigtigt, at organisationens arbejde også inkluderer og forholder sig til fattigdom.
Manglende regn i en af Syriens vigtigste landbrugsregioner kan resultere i millioner af sultende civile
Hvis udviklingslandene havde lige så mange elektroniske goder som Vesten, ville klimaforandringerne kunne føles allerede nu. FN’s nye, tredje del af klimarapporten fastslår behov for bæredygtig udvikling i ulandene.
Håb forude for Cambodjas klimaplagede bønder
Det er svært at spå om fremtiden, men Folkekirkens Nødhjælp har gjort forsøget. Onsdag d. 30. april inviterer Folkekirkens Nødhjælp og DIIS til nytænkning om bistanden på baggrund af Folkekirkens Nødhjælps fremtidsscenarie ’Scenario 2025 – Rivalry in a Multi-Power World’.
Hundreder millioner af mennesker vil blive drevet på flugt, hvis ikke verdenssamfundet reducerer CO2-udslippet markant, viser ny FN-rapport. I Folkekirkens Nødhjælp efterlyser man handling omgående.
EU's statsministre mødes i dag for at diskutere unionens klimaambitioner, og Kina, Indien, USA og mange andre følger tæt Helle Thorning og kollegernes møde
Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS og Red Barnet opfordrer regeringen til at droppe støtten til klimaorganisationen Global Green Growth Institute.
Mobile Cash er kontant katastrofehjælp, der udsendes via sms. Folkekirkens Nødhjælps første forsøg med kontant katastrofehjælp har været en stor succes.
Etiopien er hårdt ramt af klimaforandringerne. I det nordlige Etiopiens højland er bønderne så pressede, at Folkekirkens Nødhjælp går helt nye veje for at støtte dem. I mange landsbyer afprøver bønderne nu de sydamerikanske afgrøder quinoa og amarant.
Sogneindsamling 2014 sætter fokus på det nordlige Etiopien, som for 30 år siden blev ramt af en af de værste sultkatastrofer i historien. Livet er stadig hårdt i det tørre, golde højland, og i dag kæmper bønderne også mod stigende temperaturer, svigtende regn og voldsomme haglvejr.
Her kan du finde inspiration til anden artikel til kirkeblad og lokalpresse
Klimatopmødet i Warszawa er slut, og igen er det de fattigste, der tager fra mødet som tabere, mener klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp
De rige lande skal på COP19 leve op til deres løfter om at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaforandringerne, mener det globale netværk ACT Alliance, som Folkekirkens Nødhjælp er en del af.
I en kommentar fra COP19-forhandlingerne i Polen sender Folkekirkens Nødhjælps klimamedarbejder nogle refleksioner, hvor han sammenkæder COP19 med tyfonen Haiyan på Filippinerne
Klimatopmødet i Warszawa kommer til at handle om penge og kun penge. Det mener klimaminister Martin Lidegaard, der skal styre finansforhandlingerne sammen med Uganda.
Ny rapport fra FN leverer håndfaste beviser på klimaforandringerne og de alvorlige konsekvenser. Nu skal der handles
Regeringens nye klimaudspil med forslag til at mindske Danmarks udslip af drivhusser (CO2) er et godt initiativ. Klimaforandringerne er en realitet, og der er brug for handling. Andre lande bør følge Danmarks eksempel, skriver Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver Matthias Söderberg.
Det er en trist historie, når forskernes viden om klimaet i ulandene lægges sammen, men vi har stadig i vesten et ansvar for at gøre noget ved klimabelastningen. Sådan siger Folkekirkens Nødhjælp forud for regeringens nye klimaudspil.
Workie Tsgaw og hendes mand, Shemeles Derebew, er bønder. Men de er jordløse, for al dyrkbar jord i landsbyen Tedesh er allerede fordelt blandt de etablerede familier.
Klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg, hilser nyt klimacenter velkommet. Danmark har nemlig stor erfaring i forhold til klima, og den viden kan vi bruge, når vi skal huse FNs klimacenter.
En kritisk grænse for indholdet af kuldioxid er overskredet. Men der er stadig håb, slår klimaekspert i Folkekirkens Nødhjælp fast. Det er bare nødvendigt at alle bidrager.
Klimaforandringer rammer især ulande, som skal have særlig hjælp
Folkekirkens Nødhjælp har bevilget 100.000 kroner til 220 familier i Cambodja ramt af tropisk stormvejr.
Fra 1. januar findes der ikke længere nogen aftale om klimafinansiering til udviklingslandene. Uden penge bliver det svært at gennemføre de mange vigtige, og afgørende, initiativer for at mindske udslip og tilpasse landene til de stadig alvorligere klimaforandringer.
Mange lande, inklusiv Danmark, vil gerne reducere udledningen af CO2 med 30 procent frem mod 2020, men Polen siger nej. Det skriver Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg, som deltager i de internationale klimaforhandlinger, COP18, i Doha, Qatar.
Vil klimaforhandlingerne i Doha lykkes med en ny aftale om rige landes støtte til klimatilpasning i ulande? I Bangladesh venter man spændt på svar. Både i regeringsbyen Dakha og på de flade sandbanker i Bhramaputra floden.
I denne uge tørner verdens topledere atter sammen for at diskutere klimaforhandlinger i Qatar. Folkekirkens Nødhjælp mødte den indiske klimaekspert og organisationens samarbejdspartner, Sunita Narain, og spurgte blandt andet om hendes forventninger til klimatopmødet.
Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg, er med til at sætte de fattige ulandes klimakonsekvenser på dagsordenen under COP18, de internationale klimaforhandlinger, som i år finder sted i ørkenriget Qatar. Følg med i klimatopmødet på nødhjælp.dk.
Naturkatastroferne burde skære det ud i pap for USA: Engager jer i de internationale klimaforhandlinger, mener generalsekretær Henrik Stubkjær. Synspunktet blev bragt i Politiken d. 31. oktober 2012,
FN-topmødet i Rio er slut, men det er nu arbejdet begynder, for erklæringen indeholder ingen reelle forpligtelser.
De rige landes påstand om, at det er det private erhvervslivs investeringer, som skal hjælpe de fattigste lande til klimatilpasning, holder ikke vand, viser ny analyse fra Folkekirkens Nødhjælp.
Tørkekatastroferne afløser hinanden i Afrika, og den globale temperatur bliver ved med at stige. De seneste fem års internationale klimaforhandlinger, med topmødet i København som et lavpunkt, har ikke leveret de nødvendige resultater. Klimaet har brug for en ny chance.
Et effektivt og klimavenligt landbrug kan skaffe mad nok til verdens voksende befolkning. Men det kræver væsentlige omstillinger, viser Folkekirkens Nødhjælps nye rapport om landbrugsudvikling.
I september 2011 oplevede Cambodja nogle af de værste oversvømmelser i over et årti. Folkekirkens Nødhjælp stod i spidsen for et projekt, der imødegik den umiddelbare krise for de fattigste familier. Men problemerne er ikke overstået endnu.
Ordet 'retfærdighed' blev genstand for voldsomme diskussioner under klimaforhandlingerne i Durban - især USA var imod, at ordet skulle med i aftaleteksten.
Når bønder i Etiopien skal lære at begrænse følgerne af tørke, foregår det ved at lytte til radioen. Et ugentligt radioprogram, som Folkekirkens Nødhjælp er med til at finansiere, lærer Etiopiens bønder at forebygge katastrofer, når tørken rammer.
På under tre år har 12.000 danske elforbrugere ved hjælp af NØDSTRØM sikret flere end to millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med klimatilpasning i verdens fattige lande.
Hvis millioner af småbønder får den nødvendige støtte kan de udvikle bæredygtige landbrug, som i den sidste ende er med til at forbedre deres levevilkår, siger ny rapport med eksempler fra bl.a. Cambodja, Kenya og Zimbabwe.
Folkekirkens Nødhjælps dokumentarfilm ”Ringe i vandet” vandt søndag prisen som bedste film i konkurrencen ”Development and Climate Days Film Competition 2011”.
På trods af intensive forhandlinger siden klimatopmødet i København for to år siden, er verden ikke kommet meget tættere på en global klimaaftale, nu hvor COP17 er startet. Den manglende handlekraft er en katastrofe, mener Folkekirkens Nødhjælp.
Da verdens lande for to år siden var samlede i til klimatopmøde i København, udeblev den store succes, som alle håbede på. Nu er spørgsmålet, om topmødet i Sydafrika vil give resultat. ACT Alliance med Folkekirkens Nødhjælp i spidsen sender en delegation for at kræve handling.
Som Grøn Kirke-organisation forpligter Folkekirkens Nødhjælp sig til at tænke klima- og miljøvenligt i dagligdagen.
FN’s årlige rapport for menneskelig udvikling ”Human Development rapport 2011” bliver modtaget med glæde i Folkekirkens Nødhjælp.
Der skal handles nu for at bremse de globale klimaændringer og miljø ødelæggelser, hvis verden frem mod 2050 vil se en positiv udvikling i de fattigste lande på kloden. Det siger den nye årsrapport fra FN’s Udviklingsorganisaton, UNDP.
Der skal politisk handling til nu for at sparke klimaforhandlingerne i den rigtige retning. Det siger Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver Mattias Söderberg, der deltog under sidste uges klimaforhandlinger i Panama.
Velgørenhedsgaven “Giv en ø” gør gavn i Lakhimpur distriktet i Assam i Indien. Pengene bliver brugt til at uddanne befolkningen, så de kan være beredt, når Brahmaputra-floden går over sine bredder.
Danmarks bidrag til den globale klimakamp bliver taget fra udviklingsbistanden, og igen bliver det de fattigste, der må betale regningen. Det møder kritik i Folkekirkens Nødhjælp.
Flere artikler