Burundi
© Peter Høvring

Vores indsats i Burundi

I det lille krigshærgede land Burundi i det centrale  Afrika har striden mellem forskellige sociale befolkningsgrupper og klaner varet i over 40 år siden landets uafhængighed i 1962. Fra 1993 var der tale om en omfattende borgerkrig med mange hundrede tusinde fordrevne – både internt i Burundi men også som flygtninge i især Tanzania.

I 2003 blev der indgået en fredsaftale, og i 2005 og igen i 2010 gennemført valg. Den politiske situation i Burundi er dog fortsat meget ustabil, og først og fremmest er landet yderst fattigt.

Derfor er økonomien langt fra på fode igen, og for de adskillige hundrede tusinde hjemvendte flygtninge og for den del af befolkningen, som blev i landet igennem krigen, er der endnu et godt stykke vej før de har en tryg hverdag med sikkerhed for mad på bordet hver dag.

Burundi ligger i Centralafrika mellem Victoria- og Tanganykasøerne. Det er et lille land, cirka halvt så stort som Danmark, med lidt over 8 millioner indbyggere.

Burundi har en befolkningssammensætning, hvor 85 procent af indbyggerne er hutuer, ca. 15 procent er tutsier og 1 procent tilhører twa-stammen.

Det gjorde Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp har i flere år støttet arbejde i Burundi, først og fremmest gennem Burundis Kirkeråd, CNEB. Vi vil fortsat være aktive, indtil finansieringen løber ud cirka i slutningen af 2012.

Arbejdet har hovedsagligt rettet sig mod:

  • dotDirekte nødhjælp og hjælp til flygtninge, der er vendt hjem fra lejrene i Tanzania
  • dotAt bekæmpe sult
  • dotAt forhindre vold mod kvinder
  • dotStøtte til at flygtninge kan vende hjem og finde nye steder at bo, genopbygning af skoler, biveje, vandforsyning, og landbrugsprojekter

Derudover har vi gennemført et større minerydnings- og oplysningsprojekt i landet, kombineret med mine-oplysning i flygtningelejrene i Tanzania.


Relaterede artikler

Minerydningen i Burundi er netop afsluttet. Nu vil Folkekirkens Nødhjælp i stedet arbejde med at træne politiet, så de er i stand til indsamle de mange håndvåben, der er i omløb i landet.
Siden mordet på den netop nyvalgte Hutu præsident i 1993, har interne kampe hærget Burundi. Det medførte udlægning af miner fra både regeringshærens og oprørshærenes side.
Folkekirkens Nødhjælps Annette Ringgaard har besøgt nogle af de burundiske flygtninge, der er vendt tilbage fra nabolandet Tanzania
Mange områder forurenes med krigsaffald, som ligger der, længe efter at kamphandlingerne er slut
Presset på den frugtbare jord er høj i Burundi, det lille centralafrikanske land, der ligesom nabolandet Rwanda i lange perioder har været plaget af kampe mellem hutuer og tutsier
Daniel Ndayumvire flygtede fra massakren mellem hutuer og tutsier i Burundi i 1990’erne, nu er han rejst hjem sammen med sin familie – men til et udmarvende liv
Nu skal I hjem
Krigen er slut, og der har været demokratiske valg i Burundi, så hvad venter de på – de flygtninge som stadig er tilbage i Tanzania?
Ventetid
“It takes courage to be a refugee.”
Det er umuligt i dag at blive medlem af Kimeza-centret eller rettere sagt af en af organisationerne, der drager nytte af stedet. Der er lukket for tilgang. Men centret opfordrer andre kvindeorganisationer til at starte nye centre op i andre kommuner.
Landbrugscentret ligger i den nordøstligste del af Burundi i provinsen Kirundo, ikke langt fra Rwanda og Tanzania
Kimeza landbrugscenter som det eksisterer nu blev startet i 1997, men havde eksisteret allerede før 1993, det år hvor Burundi gik helt af lave
Et lille landbrugs-center i Kimeza giver ny optimisme til en befolkning, der har levet længe med krig og konflikt. Folkekirkens Nødhjælps udsendte, Peder Pedersen, beretter fra et projektbesøg i det nordøstlige Burundi
Ti års borgerkrig er stort set slut i Burundi, og tusinder af flygtninge er på vej hjem – men en forhastet hjemsendelse af flygtninge kan åbne op for nye konflikter
Flere artikler