Det gør vi
Landminer og klyngebomber er et stort problem i Libanon
© Arne Hodalic

Vores arbejde i Libanon

Vores arbejde i Libanon er fokuseret omkring rydning af de miner og klyngebomber, der ligger rundt om i landet som en trussel mod lokalbefolkningen.

Vi arbejder med at:

 

Rydning af klyngebomber

Alene i de sidste 72 timer af krigen mellem Hizbollah og Israel blev der spredt mellem 2 og 4 millioner bomber i den sydlige del af Libanon.

Folkekirkens Nødhjælps minerydningsspecialister arbejder dagligt med at lokalisere, udgrave og sikre, de områder der er berørt af klyngebomber.

Ifølge LMAC (Lebanon Mine Action Center) er der endnu i 2011 et område på i alt 60 kvadratkilometer, der skal ryddes for miner og klyngebomber.

 

Rydning af miner

Under den årelange borgerkrig blev der lagt mange miner i landet, især omkring de områder, der var strategisk vigtige for de bekrigende parter.

Folkekirkens Nødhjælp er i gang med at rydde et område i den centrale del af Libanon, som forhindrer lokalbefolkningen især at udbygge infrastruktur. Libanon er et meget lille land, hvor der er behov for enhver kvadratmeter til at bygge eller dyrke afgrøder. 

 

Opbygning af lokal kapacitet

Det er dyrt at have minerydningsspecialister i landet, og derfor gør Folkekirkens Nødhjælp meget ud af at uddanne lokalansatte både til at håndtere den rent tekniske del af rydningsarbejdet, men også til på lang sigt til, at de lokale selv kan stå for rydningen.

På den måde kan landet på sigt håndtere problemet, og der frigives ressourcer til det reelle rydningsarbejde.