Fredsdrømme og virkelighed

I 1993 skabte Oslo-aftalen håb om en endelig afslutning på konflikten mellem israelere og palæstinensere. Siden er drømme og forhåbninger på begge sider i konflikten blevet slemt skuffet.

FN-resolutioner

En række FN-resolutioner går igen i diskussionen om Israel-Palæstina konflikten.

Se de centrale resolutioner HER.

Aftalen indeholdt parternes gensidige anerkendelse og markerede starten på en forhandlingsproces, som i løbet af fem år skulle føre til oprettelse af en palæstinensisk stat.

Den palæstinensiske stat skulle baseres på Sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338, som kræver total israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder.

Herefter skulle parterne løse de mange komplicerede spørgsmål vedrørende Jerusalems status, de palæstinensiske flygtninge, bosættelserne, grænsedragningen og den regionale sikkerhed.

På trods af alle forhåbninger førte Oslo-aftalen ikke til fred og forsoning. Ingen af aftalerne er blevet overholdt, og faktisk er de fleste i regionen enige om, at situationen kun er blevet værre.

“Facts on the Ground”

Oslo-aftalen krævede kun indirekte og ikke udtrykkeligt stop for israelsk byggeri i de besatte områder.

Siden indgåelse af aftalen har Israel skabt en række ”facts the ground”, fysiske kendsgerninger, som kun vanskeligt kan ændres eller gøres om:

  • dotøget antallet af bosættere på Vestbredden til 500.000
  • dotanlagt 30 nye bosættelser
  • dotanlagt et forgrenet net af omfartsveje til bosættelserne
  • dotetableret 750 checkpoints og fysiske vejspærringer i de palæstinensiske områder
  • dotlukket adgangen for de cirka 200.000 palæstinensere, som tidligere arbejdede i Israel
  • dotlukket adgangen til Jerusalem fra Vestbredden
  • dotpåbegyndt opførelsen af den såkaldte sikkerhedsbarriere, som yderligere konfiskerer palæstinensiske landsbrugsjord og vand
  • dot- og som reelt indlemmer flere af de store bosættelser i Israel.

Dårlig regeringsførelse

Fakta om

Israel og Palæstina

(Udenrigsministeriets landefakta)

Samtidig står det palæstinensiske samfund overfor en kæmpe udfordring:

At opbygge et demokrati i et samfund, hvor det politiske liv og mange samfundsinstitutioner nærmest er brudt sammen, efter at EU og USA boykottede al hjælp til Det Palæstinsiske Selvstyre efter Hamas' valgsejr i januar 2006.

Korruption og nepotisme er mere reglen end undtagelsen, og voldskulturen trives.