Det gør vi
© Heine Pedersen

Fra nødhjælp til udviklingsarbejde - og retur

Folkekirkens Nødhjælps arbejde fokuserer på fire hovedområder

Nødhjælp

Siden den israelske besættelse i 1967 har beduinerne og deres livsform på Vestbredden været under pres, især pga. ekstrem vandmangel.

Vandmanglen skyldes både tørke og kraftige indskrænkninger i beduinernes frie bevægelighed. For at overleve må beduinerne bruge store summer på at købe og transportere vand til deres teltlejre.

En uudnyttet ressource er de mere end 2000 år gamle antikke vandcisterner, som i generationer har leveret vand til beduinerne og deres dyr.

For at sikre beduinernes livsvigtige vandforsyning oprenser og genetablerer Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Palæstinensisk KFUM gamle romerske vandcisterner.

I samarbejde med den israelske organisation Comet Me opsætter Folkekirkens Nødhjælp solpaneler, som producerer strøm til mejerimaskiner og køleskabe. Det giver beduinkvinder mulighed for at forarbejde og opbevare dyrenes mælk i teltlejren.

Kvinders rettigheder

Palæstinensiske kvinder lever både med deres eget samfunds patriarkalske normer og diskriminatoriske lovgivning - med den israelske besættelse.

Det palæstinensiske selvstyres lovgivning prioriterer ikke kvinders rettigheder særlig højt, og person- og familiespørgsmål afgøres ofte ved hjælp af traditionelle 'domstole' og sociale normer for konfliktløsning.

Kvinder udsættes i stigende grad for mere eller mindre synlige former for vold og diskrimination i hjemmet og i samfundet som helhed.

Folkekirkens Nødhjælp har i mange år arbejdet for kvinders ligestilling i de palæstinensiske områder.

Folkekirkens Nødhjælp støtter og inspirerer kvinder til at etablere kooperativer. Kooperativerne hjælper kvinderne til at skabe sig en indtægt, og samtidig får kvinderne noget meningsfuldt at lave – og dermed en plads og en stemme i lokalsamfundet.

Mange kvinder snydes for deres lovmæssige ret til at arve – især når det gælder fast ejendom.

I samarbejde med tre palæstinensiske partnere forsøger Folkekirkens Nødhjælp gennem undervisning, retshjælp og kampagner at ændre kvinders stilling i samfundet og dermed sikre kvindernes grundlovssikrede arveret.

Fortalerarbejde / Advocacy

I Palæstina hænger fattigdomsbekæmpelse uløseligt sammen med en politisk løsning på konflikten. 

Besættelsen og den stadige indskrænkning af palæstinensernes råderum er hovedårsagen til fattigdommen, og humanitære organisationer har en forpligtelse til at sætte fokus på dette faktum.

Folkekirkens Nødhjælp tager ikke stilling til, hvorvidt løsningen på konflikten skal være en et-stats, to-stats eller en helt tredje løsning, men vi mener, at enhver løsning skal være retfærdig, baseret på international humanitær lov og tilgodese alles rettigheder.

Folkekirkens Nødhjælp støtter civilsamfundsorganisationer, der arbejder for en retfærdig fred og samarbejder med menneskerettighedsorganisationer, der sætter fokus på de humanitære konsekvenser af besættelsen.

Vi mener, at det internationale samfund har en vigtig rolle at spille i arbejdet for at bringe besættelsen til ophør og nå frem til en retfærdig fred. Derfor arbejder vi aktivt på at oplyse beslutningstagere i Danmark og EU om besættelsens problematikker, arbejdet for fred – og om såkaldte 3 parters (fx virksomheder og stater) bidrag til at vedholde eller eskalere konflikten.


Relaterede artikler

Et projekt støttet af Folkekirkens Nødhjælp i Gaza hjælper angste og traumatiserede børn tilbage til en barndom, hvor de igen kan lege og lære. Gennem projektet er 9-årige Nancys mareridt gennem tre år nu ved at slutte.
Biskoppen i Palæstina og Jordan besøger i disse dage Danmark. Han vil satse på uddannelse af de unge i Palæstina.
En ferielejr arrangeret af Folkekirkens Nødhjælps partnere i en flygtningelejr i Gaza har givet ny selvtillid til den 10-årige Rozanne, der er lammet fra livet og ned.
Så meget vand har Folkekirkens Nødhjælp og samarbejdspartneren, KFUM i Østjerusalem (med støtte fra ECHO, EU Kommissionens organisation for humanitær nødhjælp), skaffet beduinerne i ørkenområderne omkring Betlehem.
Søndag den 13. marts tog 24 unge og 4 knap så unge til Palæstina for at gøre en forskel.
Måneders pres har nu fået verdens største sikkerhedsvirksomhed, G4S, til at trække sig fra flere kontrakter på Vestbredden. Det sker efter afsløringer af, at selskabet har aktiviteter i israelske bosættelser, som FN har stemplet som ulovlige.
På den besatte Vestbred er manglen på vand enorm. Beduinerne må både rejse langt og betale dyrt for de livsnødvendige dråber. Genopbygningen af antikke vandcisterner har givet familien Rashaydeh håb om en bedre fremtid – og om at kunne blive på deres jord.
Vand er liv
Beduin-enken Flaha ved præcis, hvad vand er værd i ørkenen, hvor hun bor med sin familie på otte og 40 dyr.
Flere danske supermarkeder har en politik om, at de ikke vil føre varer fra de ulovlige israelske bosættelser. Alligevel har organisationen DanWatch fundet frugt og grønt fra bosættelser på hylderne i mindst fem danske kæder.
Folkekirkens Nødhjælp forventer at invitere flere danske delegationer til Israel og Palæstina i fremtiden. Generalsekretær Henrik Stubkjær evaluerer det netop overståede besøg, hvor en gruppe danske debattører har været inviteret til konfliktområdet.
Spøgelsesbyen
Den israelske veteranorganisation 'Breaking the Silence' har guidet fire danske debattører rundt i byen Hebron på den besatte Vestbred. Her bor en gruppe af de mest radikale israelske bosættere midt i en by med ca. 170.000 palæstinensiske indbyggere - stærkt beskyttet af det israelske militær.
Udsigten fra den lille terrasse er en fem-seks meter høj betonmeter, som israelerne har bygget et stenkast fra Hani Amirs hus. Til den anden side kan den palæstinensiske far til seks børn kigge gennem pigtråden ind i den israelske bosættelse, der næsten omslutter hans hjem.
Mohamad Salemehs børn går ikke i skole længere. Det gjorde otte af hans i alt 21 sønner og døtre ellers indtil for et år siden. Men så besluttede deres far at tage dem ud, fordi det krævede for mange resurser.
En delegation af danske debattører indleder fredag et fem-dages besøg i Israel og Palæstina. De er inviteret af Folkekirkens Nødhjælp med det formål at undersøge, hvad konflikten gør ved de to samfund.
Kvinders retsstilling er svag i det patriarkalske, palæstinensiske samfund. Retten til at arve er et særligt svagt punkt, især når det drejer sig om arv af jord. EU har bevilget 5,6 mio. kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at sikre kvinders lovfæstede arveret.
Mandag d. 17. maj inviterer Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Palæstinensisk Venskabsforening i Århus til møde med den israelske fredsaktivist Angela Godfrey-Goldstein fra Den Israelske Komité mod Hus-ødelæggelser.
Israelsk politi har ophævet en aftale mellem de israelske myndigheder og hospitalerne i Østjerusalem om uhindret adgang for patienter og sundhedspersonale fra Vestbredden.
Video fra Gaza
Almindelige israelere aner ikke, hvordan situationen er i Gaza efter sidste års israelske ’operation Støbt Bly’. Derfor har den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem bedt 15 unge palæstinensere video-dokumentere hverdagslivet omkring sig i et usædvanligt dokumentations-projekt.
Danske pensionskasser har investeret milliarder i selskaber, der arbejder i de ulovlige, jødiske bosættelser.
I forbindelse med ombygning donerer Gentofte Hospital udstyr fra to operationsstuer til Augusta Victoria Hospital i Østjerusalem.
En filmredaktør, en Mellemøstkorrespondent og en informationsmedarbejder uddeler anmelderfisk til den israelske film ”Citronlunden”, der udspilles på grænsen mellem Vestbredden og Israel. Filmen handler om den enlige palæstinensiske kvinde Salma Zidane, som passer og plejer sin citronlund, da selveste den israelske forsvarsminister flytter ind på nabogrunden, og så sker der ting og sager.
Sahva Care har doneret 750 par ortopædiske børnesko til diabetesklinikken på Augusta Victoria Hospital i Jerusalem.
Israelske soldater, som i militærtjenesten har udført handlinger, der krænker andre mennesker, skal bryde to tavsheder. Først deres egen manglende lyst at fortælle om det – dernæst andre israelereres manglende lyst til at høre om det.
Tirsdag den 1. september kl. 16.30 - 18.00 inviterer Folkekirkens Nødhjælp alle interesserede til guidet rundvisning på udstillingen Breaking the Silence i Øksnehallen i København. Udstillingen består af israelske soldaters billeder og vidnesbyrd fra deres militærtjeneste i de palæstinensiske områder. Målet med udstillingen er at fortælle offentligheden, hvad der foregår i de besatte områder.
Fra 28. august til 13. september udstiller organisationen 'Breaking the Silence' fotos, taget af soldater, samt en række vidnesbyrd på video. Tidligere israelske soldater viser rundt. Soldaterne er medlemmer af en organisation af veteraner, der har gjort tjeneste på den israelsk besatte Vestbred. Deres ønske er at sætte fokus på de overgreb, der foregår på den palæstinensiske befolkning – overgreb, de selv har vær...
Folkekirkens Nødhjælp bekræfter israelske soldaters beretninger fra Gaza og er bekymrede over det voksende pres på det ”humanitære rum”.
Skjulte sår
Youth Empowerment Centre i Gaza forsøger at hjælpe børn over de traumer, den tre uger lange krig mellem Israel og militante palæstinensere påførte dem.
Mødet med de traumatiserede børn satte mange tanker i gang hos Folkekirkens Nødhjælps internationale katastrofemedarbejder. Hvordan forklarer man børn krigens gru?
I Gaza støtter ACT, Kirkernes Internationale Katastrofearbejde, sine samarbejdspartneres arbejde med krisehjælp til børn. Men det er ikke kun børn, der har brug for krisehjælpen - det har de lokale samarbejdspartneres ansatte også.
Sultende børn
Den årelange israelske blokade af Gazastriben betyder arbejdsløshed, fattigdom - og mangel på mad.
Gazas børn
Den tre uger lange krig mellem Israel og militante palæstinensere har gjort uudsletteligt indtryk på Gazas børn. En del af Folkekirkens Nødhjælps genopbygningsindsats drejer sig om at hjælpe børn med at bearbejde deres traumer.
Jord er både problemet og løsningen i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.
Den israelske blokade mod Gaza er næsten total. Varer kan stort set hverken komme ind eller ud. Derfor har den palæstinensiske befolkning udviklet deres egen løsning: De er gået under jorden.
Trafikken af mennesker ind – og vigtigere endnu – ud af Gaza er nærmest standset. Det gælder også patienter fra Gaza, som har desperat brug for behandling i Israel og det besatte Østjerusalem.
Tunnelerne mellem det sydlige Gaza og Egypten er måske en midlertidig lindring af konsekvenserne af den israelske blokade – men som så meget andet i denne konflikt er det en absurd og uholdbar løsning.
Heller ikke glas. Derfor kan titusinder af familier, hvis vinduer blev blæst ud under krigen, ikke få nye ruder. I denne måned kan bleer komme ind – bleer var forbudt i sidste måned.
Verden ser passivt til, mens Gazas indbyggere på tredje måned forsøger at overleve i ruinerne, advarer en række internationale hjælpeorganisationer.
Tirsdag d. 24. marts 2009 blev Fadia Daibes, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i de palæstinensiske områder, dræbt i en bilulykke på vej hjem fra arbejde. Syv andre blev kvæstet.
To måneder efter krigshandlingernes ophør er det stadig særdeles vanskeligt at få fødevarer, daglige fornødenheder og byggematerialer ind i Gaza. Folkekirkens Nødhjælp støtter lokale partneres arbejde for at bekæmpe sygdom og sult.
Klinikken i det tætbefolkede Shujaiya-distrikt i Gaza blev ødelagt af et israelsk missilangreb. Genopbygningen bliver vanskelig.
Ud af ruinerne
Den israelske hær trak sig ud af Gaza-striben d. 21. januar. Siden har Gazas befolkning forsøgt at få et overblik over ødelæggelserne og at vende tilbage til noget, der ligner en hverdag.
Folkekirkens Nødhjælps medarbejder i Gaza har samlet et team på 5 frivillige fra flygtningelejren Jabalyia, så de sammen med en lokal samarbejdspartner kan imødekomme civilbefolkningens mest akutte behov.
Gaza-sangen
En ung ildsjæl har samlet etablerede og ukendte kunstnere om at indspille en sang, der skal hjælpe ofrene fra krigen i Gaza.
Det var tunge indsamlingsbøsser, der blev afleveret på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Nørregade i København. Gang på gang blev indsamlingsrekorden slået denne kolde januardag
277 danskere samlede på få timer omkring en halv million kroner ind i fem danske byer til fordel for Folkekirkens nødhjælps humanitære arbejde
I løbet af to døgn har næsten 1500 mennesker tilkendegivet, at de vil samle ind til fordel for den nødlidende lokalbefolkning i Gaza-striben. Der er plads til flere indsamlere.
Den humanitære hjælp kan kun i begrænset omfang nå frem til de nødlidende. Derfor uddeler Folkekirkens Nødhjælp varm mad til 150 trængende familier i Jabalyia flygtningelejren i Gaza by.
Otte danske biskopper har i et åbent brev taget stærk afstand fra angreb på dansk støttet klinik i Gaza. Læs biskoppernes udtalelse her.
På lørdag går danskere med anden etnisk baggrund sammen med Folkekirkens Nødhjælp på gaden i Vejle, Ålborg, Århus, Odense og København for at samle penge til den lidende lokalbefolkning i Gaza.
Meldingerne om den forværrede humanitære situation for befolkningen i Gaza har fået Folkekirkens Nødhjælps bagland til at reagere for at støtte ofrene
Folkekirkens Nødhjælps koordinator i Gaza måtte flygte fra sit hus på grund af voldsomme eksplosioner.
Israelske missiler har smadret en sundhedsklinik støttet af Folkekirkens Nødhjælp
Lastbiler med mad, medicin, tæpper - og folk, der kan yde akut krisehjælp, klar til at rykke ind i Gaza, så snart den israelske hær giver tilladelse til, at humanitær hjælp kan rykke ind.
Tre mobile sundhedsklinikker, som drives af Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisation Union of Healthcare, er ødelagt i et israelsk bombardement.
Meget lidt nødhjælp når frem til den krigsramte befolkning i Gaza.
Folkekirkens Nødhjælp er parat til at skaffe humanitær hjælp til civile i Gaza. Partnere i Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT International, gør klar til at få medicin og andre nødvendigheder frem til de konfliktramte områder.
21 humanitære organisationer kalder i ny rapport Mellemøstkvartettens forsøg på at bringe nyt liv i fredsprocessen i Mellemøsten en total fiasko.
Flere tusinde bamser doneret af danske børn er på vej til flygtningebørn i Libanon. Tirsdag lagde nogle af dem vejen forbi Christiansborg som en symbolsk opfordring til politikerne om at arbejde for en løsning på det nu 60 år gamle palæstinensiske flygtningeproblem.
Onsdag lancerede Folkekirkens Nødhjælp og journalist Hans Henrik Fafner bogen ’Mellem drøm og virkelighed’ ved en reception i butik fisk i Nørregade.
I 2008 er det 60 år siden at 700.000 mennesker blev flygtninge i konflikten mellem Istael og Palæstina. Konflikten er stadig ikke løst.
I 60 år har de palæstinensiske flygtninge levet mellem drømmen om det oprindelige hjem - og den barske virkelighed som flygtning. I bogen "Mellem drøm og virkelighed" møder journalist Hans Henrik Fafner nogle af de første flygtninges børnebørn, der også drømmer om det oprindelige hjem.
Undervisningsmappen indeholder øvelser for 0. til 3. klasse. Øvelserne relaterer direkte til eller indirekte til Bamse og Blyant indsamlingen og musikforestillingen med Kamelkaravanen.
I august og september havde en række folkeskoler i Hovedstadsområdet besøg af orkestret Kamelkaravanen. Kamelkaravanen tog børnene med på en musikalsk rejse til Arabiens land - og samlede bamser og blyanter til flygtningebørn i Libanons flygtningelejre.
Hizbollah
Den militante islamistiske Hizbollah-bevægelse er en betydningsfuld og uforudsigelig aktør i Libanons politiske landskab.
Tusinder af palæstinenseres indkøbstur til Egypten viser, hvor desperat situationen er i det isolerede Gaza.
I april 2002 invaderede den israelske hær den palæstinensiske flygtningelejr i Jenin og jævnede flere huse med jorden, mens beboerne stadig var indeni. Et program har siden hjulpet nogle af de ramte kvinder med at komme videre med deres liv.
Palæstinensisk menneskeretsorganisation kræver undersøgelse af Hamas’ angreb på journalister og mishandling af fanger.
EU's eneste chance for at fremme en varig og retfærdig fred i Mellemøsten er at kræve respekt for menneskerettighederne af begge konflikten parter, fastslår ny israelsk-palæstinensisk rapport.
Folkekirkens Nødhjælp bevilger 100.000 kroner til økonomiske støtte til 300 særligt sårbare familier (omkring 2100 personer).
I Gaza er situationen uoverskuelig efter den frygtede, men ventede ”borgerkrig” mellem Fatah og Hamas.
Det nytter
Tre medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælp blev bedt om at vise billeder og fortælle om et projekt, de kender godt
Ved 40-året for 6-dageskrigen og Israels besættelse af Vestbredden, Gaza og andre områder i Mellemøsten offentliggør Folkekirkens Nødhjælp en rapport om den israelske bosættelsespolitik og dens humanitære konsekvenser.
Folkekirkens Nødhjælp markerede 40-året for Seksdages-krigen, den israelske besættelse af Gaza, Vestbredden og andre områder med events, en rapport om den israelske bosættelsespolitik og et debatmøde.
Geo-digitalt kort over den fragmenterede Vestbred.
En fysisk barriere, 500 vejspærringer og 42 bemandede kontrolposter gør det vanskeligt for landmænd at dyrke deres marker og afsætte deres varer, for børn og unge at komme i skole, for patienter at komme til lægen, for familier at besøge hinanden og for folk at komme til og fra arbejde. Her er nogle af de menneskelige historier bag statistikkerne.
Palæstinenserne skal opbygge demokrati i en kultur, der er præget af korruption, nepotisme og vold, samtidig med at det internationale samfund boykotter den folkevalgte regering.
Sundhed i fare
Begrænsningerne i palæstinensernes bevægelsesfrihed har voldsom indvirkning på patienters mulighed for at komme til lægen eller på hospitalet - og for sundhedspersonales mulighed for at nå frem til patienterne.
APRODEVs generalsekretærer opfordrer EU til at tage ansvar for løsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt og kræve, at begge konfliktens parter respekterer menneskerettighederne.
I 40 år har Israel oprettet bosættelser på besat jord, beslaglagt fra palæstinensiske bønder. Halvdelen af palæstinenserne lever under FN's fattigdomsgrænse, og to-statsløsningen hænger i en tynd tråd
Israels begrænsninger i palæstinensernes frie bevægelighed er årsagen til, at den palæstinensiske økonomi ligger i ruiner.
DVD om bosætternes synspunkter og deres centrale rolle i israelsk politik.
Meget har forandret sig, siden Folkekirkens Nødhjælps formand var i Betlehem for otte år siden. I dag kan kun israelere og udlændinge gå igennem porten til Betlehem uden tilladelse.
” Hvad skal jeg gøre ved den stigende fattigdom, hadet og nyheden om de ødelagte træer, som var et projekt, jeg var med til at planlægge og forhandle på plads? ”
Familier i Gaza har mistet de oliventræer, der skulle have været deres fremtid. Træerne var doneret af danske kirker igennem Folkekirkens Nødhjælp.
91 procent af palæstinenserne tager afstand fra ethvert angreb på kirker, viser ny meningsmåling.
Leveforholdene for Gazas palæstinensere har nået bristepunktet, siger Karen Abuzayad, leder af FNs Nødhjælpsagentur.
Lørdag angreb og afbrændte bevæbnede palæstinensere KFUMs hovedkvarter i byen Qualqilya på Vestbredden.
Efter våbenhvilen i Libanon ændrer nødhjælpsarbejdet sig. Hvor det tidligere drejede sig om akut nødhjælp til de cirka 1.000.000 mennesker, der flygtede fra deres hjem under de israelske bombardementer, er fokus nu genopbygningsarbejdet i ruinerne.
I juli dræbte den israelske hær 163 palæstinenserne i Gaza. 78 af de dræbte tog ikke del i kamphandlinger. 36 af de dræbte var børn og unge, 20 var kvinder. På Vestbredden blev 15 palæstinensere dræbt i juli. Det er det højeste tal antal dræbte siden april 2002, skriver den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem.
Mens verdenssamfundets øjne er rettet mod Libanon, minder FN om, at situationen i Gaza er mindst lige så alvorlig.
Selv om der er våbenhvile, er de civile ofres lidelser langtfra ovre. Store områder er afskåret fra omverdenen, og det kritiserer ACT (Kirkernes Internationale Nødhjælp).
Vil du gerne samle penge ind til ofrene for krigen i Libanon og Gaza? Så kom ind på et af Folkekirkens Nødhjælps kontorer i København, Århus eller Odense.
Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Det mellemøstlige Kirkeråd (MECC) beretter i en nylig opdatering, at fire uger ind i konflikten mellem Hizbollah og Israel er det Libanon, som det er gået hårdest ud over.
Jungleloven
Hvordan kan det være, at vi gang på gang skal være vidne til, at international lov og FN-regler i praksis er virkningsløse redskaber for fattige lande…
Det bliver sværere og sværere at få nødhjælpen ud til de mest sårbare i Libanon. Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Det mellemøstlige Kirkeråd (MECC) rapporterer, at deres nødhjælpslager kun vil række cirka tre dage mere.
Beirut bombet
Dagbog fra Libanon: Jeg vågnede i nat omkring klokken 3.30 ved lyden af israelske jagerfly som fløj over Beirut. 15 minutter efter at overflyvningen var begyndt, hørte jeg det første af to gigantiske brag efterfulgt af en mindre række eksplosioner.
Tidligt fredag morgen blev broerne på hovedvejen mellem grænsen til Syrien og Libanon bombet. Dette har alvorlige konsekvenser for hjælpearbejdet i Libanon.
Dagbog fra Libanon: To medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp har sammen med sin lokale samarbejdspartner besøgt en skole i det østlige Beirut, som huser 500 flygtninge.
Hovedvejen til Beriut er fyldt med biler, der har hvide flag blafrende ud af vinduerne. ”Vi er bange for hvad de næste par dage bringer,” siger libaneserne. Et folk som genopliver mareridtet fra forrige krig.
Dagbog fra Libanon: Folkekirkens Nødhjælp har tre medarbejdere i det krigshærgede Libanon for at undersøge behovet for hjælp. Katastrofemedarbejder Christer Lænkholm, international fundraiser Jakob Harbo, og vandingeniør Hans Christian Krarup skriver fra felten.
Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner er begyndt at uddele alt fra køkkengrej, mad, og madrasser til de mest sårbare familier som har søgt tilflugt i Beiruts skoler og kirker
Den danske regering vil aktivt støtte den internationale indsats, lover udenrigsminister Per Stig Møller i sit svar til tre organisationer vedr. situationen i Mellemøsten.
Human Rights Watch gennemgår Folkeretten – International Humanitær lov eller Jus in Bello – i lyset af fjendtlighederne mellem Israel og Hizbollah.
Israelske styrker er begyndt at ringe til civile og advare kort inden de bomber deres huse. Folk har fået et varsel fra 5 minutter til op imod en time. Det palæstinensiske menneskerettighedscenter, PCHR, som er en mangeårig samarbejdspartner for Folkekirkens Nødhjælp, afviser, at denne form for telefonisk advarsel kan retfærdiggøre bombardementer mod boligblokke.
Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Amnesty International har onsdag den 26. juli henvendt sig til udenrigsminister Per Stig Møller for at spørge, hvad Danmark vil gøre for at sikre beskyttelse af civilbefolkningen i de krigsramte områder i Mellemøsten. Desuden spørger organisationerne, hvad Danmark vil gøre gennem EU og FN's Sikkerhedsråd for at sikre, at alle parter overholder den humanitære folkeret, og at de...
Mona El-Farra, læge og menneskeretsaktivist i Gaza, fortæller om bekymringen for sine børn og sine patienter i en hverdag med bomberegn og knaphed på alt.
I en kommentar i Politiken d. 6. juli 2006 spørger Uffe Gjerding, leder af Folkekirkens Nødhjælps Mellemøstafdeling, om det internationale samfunde nu er i gang med at gøre mod palæstinenserne, hvad Hamas har udtrykt ønske om at gøre mod Israel: At slette en stat af landkortet.
I juni måned mødtes repræsentanter for en række palæstinensiske kvindeorganisationer for første gang nogensinde for at diskutere fremtidigt samarbejde.
En ældre bosætterkvinde gik fredag d. 23. juni til angreb på en af Kirkernes Verdensråds civile ledsagere i Tel Rumeida-området i Hebron.
Dræbte civile er en uundgåelig konsekvens af Israels målrettede drab på militante palæstinensere, konstaterer israelsk menneskeretsorganisation. I den seneste måned er 23 civile palæstinensere blevet dræbt ved ”beklagelige uheld”.
To danske seniorer er med i kampen mod sukkersyge og dens følgesygdomme, som er et stort problem i de palæstinensiske områder
Den internationale arbejderbevægelse, ILO, har udgivet en rapport om arbejdssituationen i de palæstinensiske områder. En del af rapporten ser på adskillelsesbarrierens konsekvenser.
51 procent af palæstinenserne har brug for fødevarehjælp for at få mad nok.
Deres lønninger er forsinkede og deres sparepenge brugt. Palæstinensiske familier lider under den økonomiske krise, som truer med at skabe kaos i de palæstinensiske selvstyreområder.
Verdensbanken advarer om, at situationen i Palæstina vil forværres drastisk inden for de næste par måneder. Humanitære krise, politisk kaos og mulig opløsning af hele selvstyremyndigheden truer, hvis ikke Israel og de vestlige donorer bliver enige om at genetablere den økonomiske støtte til den palæstinensiske regering.
Hvad stiller EU op med en regering, der bygger på en bevægelse, der har begået terrorhandlinger, men som på den anden side er demokratisk valgt?
I sommerferien 2005 begyndte opførelsen af den israelske adskillelesesbarriere på Anata Drengeskole fire km. sydøst for Jerusalem. Mette, tidligere civil ledsager, besøgte skolen for at se, hvad muren betyder for undervisningen og skolens liv og virke.
Den økonomiske boycot af det Hamas-ledede palæstinensiske selvstyre vil hurtigt føre til en humanitær krise, mener Dr. Tawfiq Nasser, direktør for Augusta Victoria Hospital i Østjerusalem.
Hamas
Den yderligtgående Hamas-bevægelse vandt en uventet jordskredssejr ved det palæstinensiske parlamentsvalg i januar. Hvad er det for en bevægelse, der nu danner regering i de palæstinensiske områder?
Tirsdag d. 4. april lukkede den israelske hær atter Karni-overgangen og standsede dermed indførslen af basis-fødevarer og medicin til Gazastriben.
I 2006 vandt Kadima-partiet det israelske valg på løfter om, at Israel skal nedlægge bosættelser, rømme store dele af Vestbredden og lade barrieren udgøre en varig grænse. Betyder det slut med bosættelser på besat område?
Lørdag d. 25. marts informerede et israelsk militæropslag ved det centrale Kalandia checkpoint om, at kun personer med gyldig indrejsetilladelse til Israel fra d. 27. marts 2006 kan krydse checkpointet og komme ind i den palæstinensiske landsby Al Ram.
Efter flere advarsler om en humanitær krise i Gaza-striben genåbnede Israel mandag kortvarigt Karni-overgangen, så lastbiler kunne køre mad ind i Gaza-striben.
Gaza sulter
Lukningen af Gaza-striben er gået fra slemt til værre siden den israelske tilbagetrækning. Nu er der ikke mere mel, mælk og medicin, og den palæstinensiske eksport ligger i ruiner.
Ifølge det israelske dagblad Ha’arets forbyder Israel 2.000 navngivne palæstinensere at komme til Jordan-dalen for at forhindre, at de kræver deres jord tilbage.
Inden det israelske valg i marts 2006 gav Ehud Olmert i et interview til avisen Ha'aretz sit bud på israels kommende grænser . Store dele af Vestbredden skal integreres i Israel.
Ny rapport fra den israelske menneskeretsorganisation, B’Tselem, viser, hvordan Israel planlægger at 'indhegne' fem landsbyer nordvest for Jerusalem og afskære dem fra Jerusalem og nabobyerne.
Ny rapport fra den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem viser, at Israel med strenge indskrænkninger i palæstinensernes bevægelsesfrihed de facto har annekteret den frugtbare Jordandal.
Den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem dokumenterer, at adskillelsesbarrierens rute er fastlagt af hensyn til bosættelserne og ikke af hensyn til sikkerhed.
Fred og dialog
Fred og dialog på palæstinensisk tv - i prime time på programmet Kalam Masmooh ("Sig din mening").
De første af de næsten 3000 nye oliventræer, danske kirker donerede gennem sidste års høstkollekt, er blevet plantet på Vestbredden.
I 1967 udvidede Israel Jerusalems bygrænse mod øst, så den palæstinensiske landsby Nu'man blev israelsk. Indbyggerne fik dog ikke israelsk statsborgerskab og er siden blevet betragtet som illegale beboere i de huse, hvor de er født og opvokset. Mette, udsendt som civil ledsager, fortæller om en af byens familier.
Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Mellemøsten og på Afrikas Horn er stærkt påvirket af krisen mellem Danmark og den muslimske verden. Det er ikke kun en regeringsopgave at genoprette den fredelige og tillidsfulde samtale. De humanitære organisationer med partnere i civilsamfundet i Mellemøsten, må arbejde sammen med regeringen om denne opgave, mener Folkekirkens Nødhjælp.
Siden 14. januar, da eksportsæsonen for landbrugsvarer begyndte, har den israelske hær holdt Karni grænseovergangen til Gaza lukket. Butikkerne mangler mejeriprodukter, mad og medicin, og byggeprojekter er standset af mangel på byggematerialer.
Dr. Bernard Sabella, direktør i Det Mellemøstlige Kirkeråd, en af Folkekirkens Nødhjælps ældste samarbejdspartnere i Mellemøsten, har den 31. januar sendt følgende brev til udenrigsminister Per Stig Møller, Jyllands Posten og Folkekirkens Nødhjælp.
Den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem udfordrer Hamas til officielt at erklære stop for overlagte angreb mod civile.
Hvordan forholder en kristen palæstinenser sig til jordskreds-sejren til det islamistiske Hamas? Valgkommentar fra Tawfiq Nasser, direktør for Augusta Victoria Hospital i Østjerusalem.
Lige til det sidste var der spænding om, hvorvidt Israel ville tillade palæstinenserne i Østjerusalem at stemme til det palæstinensiske parlamentsvalg. De fik lov. Mette, der er udsendt som civil ledsager, fortæller om valget i Østjerusalem.
Mellem 7.500 og 8.000 nye oliventræer regner palæstinensisk KFUM og KFUK og en flok internationale frivillige med at plante i denne plantesæson.
Den israelske fredsbevægelse "Peace Now" udgav i efteråret 2005 en omfattende analyse af den strategisk vigtige bosættelses-blok, Gush Etzion-blokken.
Beboere og demonstranter i landsbyen Bil’in har vundet en lille sejr i kampen mod konfiskation af jord og udbygning af ulovlige bosættelser.
Ikke-voldelige demonstrationer mod byggeriet af adskillelsesbarrieren omkring landsbyen Bil’in fører til natlige arrestationsbølger. 17 demonstranter sidder i israelsk forvaring, yderligere 15 sidder fængslet.
Den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem gør i sin årsrapport status over antal dræbte, byggeriet af adskillelsesbarrieren og begrænsningerne i palæstinensernes bevægelsesfrihed.
Internationale observatører dokumenterer, hvordan bosættere fra Hebron-området har indledt en række angreb og overfald på lokale palæstinensere og landsbyer.
Israelske bosættere er ikke de eneste, der bygger ’forposter’ på Vestbredden.
En palæstinenser spørger i et åbent brev Irans præsident, hvad han mener at opnå med sine fornuftsstridige og provokerende udtalelser om staten Israel og Holocaust.
Israel forhindrer indbyggere i Østjerusalem i at modtage lægebehandling. Vejspærringerne ved indfaldsvejene til Jerusalem har tvunget mange patienter til at opgive behandlingsforløb, siger ny rapport fra ”Doctors for Human Rights Association”.
Stemningen ved de israelske tjekpoints på Vestbredden er ofte særdeles anspændt. Lea, udsendt som civil ledsager, fortæller om en situation, hvor ikke-vold overtrumfede en timelang lukning af det store Huwwara-tjekpoint.
Den israelske menneskeretsorganisation, B’Tselem, har også under olivenhøsten 2005 dokumenteret eksempler på, hvordan israelske bosættere har angrebet palæstinensiske olivenbønder på deres jord.
Muren opføres, så den får mindst mulig indflydelse på palæstinensernes liv og vilkår, siger de israelske myndigheder. Men hver eneste dag påvirkes titusinder af palæstinensiske bønder, skoleelever, patienter osv. 12-årige Abdullah er en af dem.
Gazas økonomi er siden starten på Oslo-processen gået fra skidt til værre. Sever Plocker, erhvervsredaktør på Israels største avis, Yedioth Ahronoth, giver her sin analyse af den aktuelle situation – og de interesser, der har ført frem til den.
De europæiske regeringer bør overveje direkte indgriben for at bremse Israels systematiske tiltag for at øge sin kontrol med og sit befolkningstal i det historisk og juridisk set arabiske Østjerusalem, konkluderer en endnu ikke offentliggjort EU-rapport.
Landsbyen Nazlat Isa er blevet delt tværs over af muren. Mette, der er udsendt som civil ledsager, fortæller her Ebrahim Hasans historie. Muren støder lige ind i Ebrahim Hasans hus, og hans tag er blevet udsigtspost for israelske soldater.
Siden udbrudet af den 2. Intifada i 2000 er mere end 5000 palæstinensiske huse blevet revet ned. Lea, der er udsendt som civil ledsager, fortæller om et besøg hos en familie, som har modtaget en nedrivningsordre på deres hus.
Den 25. november gik indbyggerne i de kristne landsbyer Bil’in og Abud i demonstration mod muren. Landsbyerne mister en stor del af deres landbrugsjord, fordi muren kommer til at indlemme bosættelserne Ofarim og Beit Arye i staten Israel og sikrer jord til udvidelse af begge bosættelser.
Bethlehems borgmester udråber Bethlehem til ”Åben By” og giver alle verdens borgere mulighed for at få Bethlehem-pas.
De israelske checkpoints og vejspærringer gør samfærdslen på Vestbredden næsten umulig. Anna, tidligere civil ledsager, følger en af KFUMs socialarbejdere under den daglige kamp at nå ud til de mennesker, der har brug for hjælp.
I oktober, når den første regn er faldet på Vestbredden og vejret er blevet koldere, begynder arbejdet med olivenhøsten. Lea er udsendt som civil ledsager. Her fortæller hun, hvordan tiden er kommet til at høste oliventræerne, der længe har stået med grene tunge af fristende grønne og lilla frugter.
Palæstinensisk kvindeorganisation dokumenterer, at hver femte kvinde i Gazastriben udsættes for fysisk vold og hver tredje kvinde for psykisk vold. I 70 procent af tilfældene er det ægtemanden, der er voldelig.
De indre sår
Palæstinensiske børn og unge oplever ofte meget voldsomme begivenheder. Mange skades på krop og sjæl. Palæstinensisk KFUM forsøger at hjælpe de unge videre til et liv uden had og hævnlyst. Gregers Skibsted, tidl. civil ledsager, fortæller Mohammad Abu Farha's historie.
Israelske forskere advarer om de konsekvenser, sikkerhedsmuren har for Jerusalems palæstinensiske befolkning - og for byens ånd og atmosfære.
Her er de 11 oftest stillede spørgsmål om Folkekirkens Nødhjælps engagement i Israel / Palæstina.
Området, der ligger på Vestbredden lige øst for Jerusalem er af uendelig stor strategisk betydning for både israelere og palæstinensere. Den israelske fredsbevægelse Peace Now (Fred Nu) har i maj 2005 præsenteret en dybtgående analyse af beliggenheden og den strategisk betydning af den såkaldte E-1 korridor og bosættelsen Ma'ale Adumim og set på nuværende og tidligere israelske regeringers planer for området.
Israelsk tilbagetrækning fra Gaza? Øget donorstøtte? Hvad skal der til for at genoplive den kollapsede palæstinensiske økonomi? To af Verdensbankens topfolk, landedirektør for Gaza og Vestbredden, Nigel Roberts, og seniorkonsulent samme sted, Stefano Mocci, gav i april 2005 dette bud.
En af Folkekirkens Nødhjælps tidligere samarbejdspartnere er blevet afsløret i svindel
EU har valgt at støtte YMCA Rehabilitation Centre i Beit Sahour (Hyrdernes Mark) med 4,8 millioner kroner over tre år fra 2003 til 2006.
Lige ret og lige værd.
Dygtiggørelse af kvinder.
Der findes en offentlig sygesikring i Gaza, men kun de færreste har råd til at betale den. Disse menneskers sundhedstilstand er afhængig af andre tilbud.
B’Tselem
Israelsk organisation arbejder for at øge forståelsen for de universelle menneskerettigheder i det israelske samfund.
Parents Circle
Israelske og palæstinensiske familier, som har mistet et familiemedlem på grund af konflikten, vælger i Parents Circle at søge forsoning frem for had og hævn.
Både de israelske og palæstinensiske myndigheder krænker menneskerettighederne. PCHR holder øje med begge parter.
Palæstinensiske børn og unge oplever ofte meget voldsomme begivenheder. Mange skades på krop og sjæl. På Rehabiliteringscentret i Beit Sahour forsøger palæstinensisk KFUM at hjælpe de unge videre til et liv uden had og hævnlyst.
Augusta Victoria Hospital på Oliebjerget i Østjerusalem er det eneste specialhospital indenfor dialysebehandling, strålebehandling og diabetes-forebyggelse i de palæstinensiske områder.
Flere artikler

150 kr
Oliventræ
Plant et nyt træ som tegn på håb om fred