Mellemøsten
2

Mellemøsten

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Mellemøsten siden starten på det palæstinensiske flygtningeproblem i 1948.

Først med nødhjælp, siden med udvikling - og nu med nødhjælp igen.

Nødhjælp, udviklingsarbejde - og tilbage igen

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Mellemøsten, siden de mellemøstlige kirker i 1948 kontaktede det nystiftede Lutherske Verdensforbund for at bede om hjælp. De anede ikke, hvad de skulle stille op med de hundrede tusinder af palæstinensiske flygtninge, der pludselig stod i deres lande.

De mange palæstinensere var flygtet eller blevet fordrevet fra deres hjem under den krig, der brød ud efter staten Israels oprettelse.

Kuldsejlede kolonimagtsinteresser og en ny stat

Der var mange årsager til den massive flygtningebølge. En af de vigtigste var Englands kolonimagtsinteresser, der ved 1900-tallets begyndelse fik landet til at indgå tre modsatrettede aftaler om Palæstina – som på daværende tidspunkt var behersket af tyrkerne.

I 1915 lovede englænderne araberne en nationalstat til gengæld for aktiv militær hjælp mod tyrkerne (Hussein – McMahon korrespondancen).

I 1916 aftalte englænderne og franskmændene med russerne, hvordan man skulle dele landområdet mellem sig, når tyrkerne var blevet smidt ud. Ifølge denne aftale skulle Palæstina internationaliseres (Sykes – Picot aftalen).

I 1917 lovede englænderne at arbejde for oprettelse af et jødisk hjemland i Palæstina (Balfour-erklæringen).

Ingen af aftalerne blev indfriet frem til 2. Verdenskrig.

Jødisk indvandring

I 1930’erne og 40’erne flygtede hundredetusinder af jøder fra nazi-forfølgelserne i Europa.

Palæstina blev et naturligt tilflugtssted, fordi flygtningene anså Palæstina for det historiske hjemland, de var blevet drevet ud fra 2000 år tidligere.

I 1947 boede 700.000 jøder (som havde købt ca. 6 % af landet) og 1.500.000 arabere i Palæstina.

Delingsplan og krig

Efter 2. Verdenskrig overlod England til FN at udforme en delingsplan, efter hvilken jøderne skulle have 52 % og palæstinenserne 48 % af Palæstina med Jerusalem under internationalt styre.

Herefter trak englænderne sig hurtigt ud.

Delingsplanen blev forkastet af araberne. Resultatet blev en krig mellem den nye israelske stat og de arabiske nabolande.

Efter krigen blev staten Israel udråbt i 77 % af det oprindelige Palæstina, og halvdelen af den palæstinensiske befolkning, som levede indenfor den nye stats grænser, flygtede eller blev drevet bort.

Siden har regionen været skueplads for flere krige (1956, 1967, 1973), som hverken har løst det grundlæggende spørgsmål om en deling af landet eller opfyldt de jødiske hhv. palæstinensiske nationale forhåbninger og drømme.

Tilbage står stadig en række komplicerede spørgsmål om

  • dotGrænsedragningen
  • dotDe ulovlige israelske bosættelser
  • dotDe palæstinensiske flygtninges FN-sikrede ret til at vende hjem
  • dotJerusalems status

Det gør Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet blandt palæstinensiske flygtninge i Libanon,  Gaza og Vestbredden siden begyndelsen af 1950'erne.

I dag arbejder Folkekirkens Nødhjælp primært i Gaza og på Vestbredden.
I Libanon rydder vi klyngebomber og ueksploderet ammunition efter krigen mellem Hizbollah og Israel i sommeren 2006.

Arbejdet fokuserer på

  • dotNødhjælp
  • dotKvinders rettigheder
  • dotForbedring af den palæstinensiske befolknings levevilkår
  • dotFortalerarbejde / advocacy

Relaterede artikler

Voldsom stigning i antallet af ulovlige husnedrivninger, israelske bosættelser og tilfælde af bosættervold lægger gift for en fortsættelse af fredsforhandlingerne, advarer humanitære og menneskeretsorganisationer om i forbindelse med, at Mellemøst-kvartetten mødes i Jerusalem for at genoplive fredsforhandlingerne.
En ferielejr arrangeret af Folkekirkens Nødhjælps partnere i en flygtningelejr i Gaza har givet ny selvtillid til den 10-årige Rozanne, der er lammet fra livet og ned.
Den 11. juli stemte et flertal i det israelske parlament, Knesset, for en ny lov, der forbyder opfordring til boykot af staten Israel, herunder også de besatte palæstinensiske områder på Vestbredden.
Så meget vand har Folkekirkens Nødhjælp og samarbejdspartneren, KFUM i Østjerusalem (med støtte fra ECHO, EU Kommissionens organisation for humanitær nødhjælp), skaffet beduinerne i ørkenområderne omkring Betlehem.
Måneders pres har nu fået verdens største sikkerhedsvirksomhed, G4S, til at trække sig fra flere kontrakter på Vestbredden. Det sker efter afsløringer af, at selskabet har aktiviteter i israelske bosættelser, som FN har stemplet som ulovlige.
Fredag den 11. marts afholdes en folkelig demonstration på Rådhuspladsen under parolen "Støt de demokratiske kræfter i Mellemøsten og Nordafrika" – en hyldest til de modige mennesker, der i de seneste måneder er gået på gaden for at vælte diktaturer i Mellemøsten og Nordafrika.
Frem til d. 15. april 2010 kan danske organisationer kommentere på udviklingsminister Søren Pinds bud på Danmarks nye udviklingsstrategi. Her er Folkekirkens Nødhjælps høringssvar.
På Landsmøde 2009 aflagde Folkekirkens Nødhjælps formand, Kirsten Lund Larsen, og parlamentariske kasserer, Hans Christian Beck-Jensen, fælles beretning.
Klinikken i det tætbefolkede Shujaiya-distrikt i Gaza blev ødelagt af et israelsk missilangreb. Genopbygningen bliver vanskelig.
Meget lidt nødhjælp når frem til den krigsramte befolkning i Gaza.
Folkekirkens Nødhjælp er parat til at skaffe humanitær hjælp til civile i Gaza. Partnere i Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT International, gør klar til at få medicin og andre nødvendigheder frem til de konfliktramte områder.
En lille gruppe mineryddere fra Kosovo startede med at rydde miner og ueksploderet ammunition på deres hjemegn i 1999. Siden da er de blevet tekniske eksperter, der har arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp også i Albanien og nu Libanon.
Libanon har mange kvindeorganisationer - som opnår meget små resultater. I et nyt tiltag underviser Folkekirkens Nødhjælp 10 libanesiske kvindeorganisationer i, hvordan de mere effektivt kan arbejde for kvinders rettigheder.
10. september, i 60-året for det palæstinensiske flygtningeproblem, udgiver Folkekirkens Nødhjælp bogen ” Mellem drøm og virkelighed”
Hizbollah
Den militante islamistiske Hizbollah-bevægelse er en betydningsfuld og uforudsigelig aktør i Libanons politiske landskab.
Hundrede tusindvis af klyngebomber, et uhørt antal, blev spredt ud over det sydlige Libanons landsbyer, landbrugsområder og dale af Israel i de sidste dage af sidste sommers konflikt. Nu ryddes der op - et farligt arbejde
2007 i glimt
Handlinger der nytter. 2007 året hvor Folkekirkens Nødhjælp har glædet sig over vedholdende opbakning og støtte fra givere, frivillige, sogne og samarbejds-partnere til arbejdet blandt nødstedte i den fattigste del af verden
Der ”går ged i den", når Folkekirkens Nødhjælp igen i år giver sit bud på en anderledes jul.
APRODEVs generalsekretærer opfordrer EU til at tage ansvar for løsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt og kræve, at begge konfliktens parter respekterer menneskerettighederne.
Danmark skal give én procent af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand, gældseftergivelse må ikke finansieres over udviklingsbistanden, og vi skal igen placere os helt forrest i kampen mod global fattigdom. Dette visionære bud kom for nylig fra seks ungdomspolitiske partier og som danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer bakker vi stærkt op omkring det politiske kursskifte.
Blodig høst
Arbejdet med at fjerne over 800.000 små bomber i det sydlige Libanons bjerge kræver uendelig tålmodighed
Selv om genopbygningen efter krigen mellem Hizbollah og Israel er godt i gang, mangler flere tusinde familier varmeovne og tæpper for at kunne komme igennem vinteren
Som den eneste danske organisation er Folkekirkens Nødhjælp nu med til at fjerne klyngebomber i Libanon. De dødbringende klyngebomber blev smidt over det sydlige del af landet under krigen mellem Israel og Hizbolla-militsen.
At skulle på hospitalet for første gang er svært nok – men hvad så hvis hospitalspersonalet strejker? Øjenvidneberetning fra en vanskelig hverdag på Vestbredden.
Selv om genopbygningen efter krigen mellem Hizbollah og Israel er godt i gang, mangler flere tusinde familier varmeapparater og tæpper for at kunne komme igennem vinteren
I midten af juni 2006 udbrød en krig mellem Israel og Hizbollah, en politisk-militær gruppe i Libanon.
Meget har forandret sig, siden Folkekirkens Nødhjælps formand var i Betlehem for otte år siden. I dag kan kun israelere og udlændinge gå igennem porten til Betlehem uden tilladelse.
770 områder i Sydlibanon er blevet ramt af klyngebomber. Over 100 civile i Libanon er blevet såret på grund af ueksploderede klyngebomber. 14 er blevet dræbt. Langt størstedelen er blevet såret, da de vendte hjem til deres huse efter krigens afslutning.
Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Det mellemøstlige Kirkeråd (MECC) beretter i en nylig opdatering, at fire uger ind i konflikten mellem Hizbollah og Israel er det Libanon, som det er gået hårdest ud over.
Det bliver sværere og sværere at få nødhjælpen ud til de mest sårbare i Libanon. Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Det mellemøstlige Kirkeråd (MECC) rapporterer, at deres nødhjælpslager kun vil række cirka tre dage mere.
Beirut bombet
Dagbog fra Libanon: Jeg vågnede i nat omkring klokken 3.30 ved lyden af israelske jagerfly som fløj over Beirut. 15 minutter efter at overflyvningen var begyndt, hørte jeg det første af to gigantiske brag efterfulgt af en mindre række eksplosioner.
Tidligt fredag morgen blev broerne på hovedvejen mellem grænsen til Syrien og Libanon bombet. Dette har alvorlige konsekvenser for hjælpearbejdet i Libanon.
Dagbog fra Libanon: To medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp har sammen med sin lokale samarbejdspartner besøgt en skole i det østlige Beirut, som huser 500 flygtninge.
Hovedvejen til Beriut er fyldt med biler, der har hvide flag blafrende ud af vinduerne. ”Vi er bange for hvad de næste par dage bringer,” siger libaneserne. Et folk som genopliver mareridtet fra forrige krig.
Dagbog fra Libanon: Folkekirkens Nødhjælp har tre medarbejdere i det krigshærgede Libanon for at undersøge behovet for hjælp. Katastrofemedarbejder Christer Lænkholm, international fundraiser Jakob Harbo, og vandingeniør Hans Christian Krarup skriver fra felten.
Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner er begyndt at uddele alt fra køkkengrej, mad, og madrasser til de mest sårbare familier som har søgt tilflugt i Beiruts skoler og kirker
Den danske regering vil aktivt støtte den internationale indsats, lover udenrigsminister Per Stig Møller i sit svar til tre organisationer vedr. situationen i Mellemøsten.
Human Rights Watch gennemgår Folkeretten – International Humanitær lov eller Jus in Bello – i lyset af fjendtlighederne mellem Israel og Hizbollah.
Israelske styrker er begyndt at ringe til civile og advare kort inden de bomber deres huse. Folk har fået et varsel fra 5 minutter til op imod en time. Det palæstinensiske menneskerettighedscenter, PCHR, som er en mangeårig samarbejdspartner for Folkekirkens Nødhjælp, afviser, at denne form for telefonisk advarsel kan retfærdiggøre bombardementer mod boligblokke.
Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Amnesty International har onsdag den 26. juli henvendt sig til udenrigsminister Per Stig Møller for at spørge, hvad Danmark vil gøre for at sikre beskyttelse af civilbefolkningen i de krigsramte områder i Mellemøsten. Desuden spørger organisationerne, hvad Danmark vil gøre gennem EU og FN's Sikkerhedsråd for at sikre, at alle parter overholder den humanitære folkeret, og at de...
To danske seniorer er med i kampen mod sukkersyge og dens følgesygdomme, som er et stort problem i de palæstinensiske områder
Folkekirkens Nødhjælps arbejde er også ramt af krisen mellem Danmark og dele af den arabiske verden på grund af Muhammed-tegningerne, men vi fortsætter vores dialogarbejde
Folkekirkens Nødhjælp har i 40 år haft humanitært arbejde i Mellemøsten. Arbejdet sker i respekt for staternes krav på sikkerhed og fred med dets naboer.
Flere artikler