Blog

Blog

Praktik i den virkelige verden

Efter jeg har studeret 4,5 år i København er tiden kommet, hvor teoretisk viden skal omsættes til praktisk arbejde. 
Kan mine vinger bære i den virkelige verden?

Følg mig under mit praktikophold i Honduras.

De unge, der ændrede en bydel

Byen La Entrada i provinsen Copán er en af de hurtigst voksende byer i Honduras. Desværre vokser den ikke af de rigtige grunde, men fordi den geografisk ligger i et vejkryds mellem grænserne til Guatemala og El Salvador og resten af Honduras, hvilke fører til rigtig meget narkotrafik.

Narkotika som handelsvare medfører bander og øget vold. Derfor er La Entrada også en af Honduras' voldeligste byer.

Ungdomsgruppen

I en af bydelene i La Entrada møder jeg nogle unge. De får støtte fra en af Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere og har dannet en gruppe, der arbejder for at gøre deres kvarter et bedre sted.

"Før, når folk spurgte mig, hvor jeg boede, løj jeg, fordi jeg syntes, det var flovt at bo i denne del af La Entrada.", fortæller Lilian, der er valgt som gruppens leder.

De ændrede bydelen

Gennem aktiviteter har de unge ændret bybilledet. Lilian fortæller, at man før ikke kunne gå på gaden, mens vi sammen kigger på livet på torvet.

"Det vigtigste er, at de unge har noget at lave", forklarer Lilian og fortsætter: "Hvis de ikke har noget at tage sig til, begynder de at drikke, tage stoffer og overfalde folk. Det handler også om at have selvværd."

Fodboldkampe

Den vigtigste aktivitet er uden sammenligning den fodboldturnering, de unge har arrangeret. Hver søndag samles hele bydelen på fodboldbanen for at se kampe mellem forskellige hold.

"Når vi laver noget sammen, giver det et sammenhold, som er vigtig i en bydel som vores.", siger Lilian og smiler.


Kommentarer
Skriv selv kommentar
Skriv ny kommentar
Navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhed:
Captcha
Gentag:
Arkiv

Maj 2013

Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31