Det gør vi
Haliya - nepalesisk fæstebonde med sin plov
© LWF Nepal

Vores arbejde i Nepal

I Nepal arbejder Folkekirkens Nødhjælps med at forbedre de fattiges rettigheder.

I Folkekirkens Nødhjælp går vi ind for hjælp til selvhjælp, så befolkningerne kan sikre deres overlevelse og klare sig på sigt.

Vi arbejder med:

Demokrati og rettigheder - med fokus på kasteløse

Nepals 4.5 millioner kasteløse (dalitter) udgør det nepalesiske samfunds absolutte bund, og overgreb får sjældent et retligt efterspil.

Den systematiske diskrimination i Nepal fastholder kasteløse i fattigdommens ubarmhjertige jerngreb og afskærer dem fra det juridiske system, sundhed, jord, sociale ydelser og mad, og dermed muligheden for at opnå et anstændigt liv.

Den største koncentration af kasteløse findes i Nepals isolerede vestlige bjergegne og i umiddelbar nærhed af hovedstaden Kathmandu.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at organisere de kasteløse, så de bliver bedre i stand til at opnå deres basale rettigheder, som f.eks. adgang til mad, uddannelse, sundhed, juridiske rettigheder og en værdig levestandard.

Folkekirkens Nødhjælp har i mange år støttet lokale organisationer især i det vestlige Nepal, hvor vi har hjulpet flere end 53,000 kasteløse, hvoraf 60 procent var kvinder.

Arbejdet har fokuseret på at hjælpe kasteløse og jordløse landsbyboere med uddannelse og smålån, der gør dem i stand til at starte en produktion af f.eks. grøntsager, som de kan sælge på det lokale marked.

På internationalt niveau fungerer Folkekirkens Nødhjælp som fortaler for de kasteløses sag. Meningen er at skabe opmærksomhed om deres levevilkår og mobilisere støtte til at forbedre dem.

Katastrofeberedskab og -forebyggelse

Læs mere

om Folkekirkens Nødhjælps arbejde med katastrofeberedskab hos samarbejdspartneren Lutheran World Federation Nepal

Udover Bangladesh er Nepal det land i Asien hvor klimaforandringerne ses tydeligst.

Indenfor de seneste år har det bjergrige land oplevet flere naturkatastrofer såsom oversvømmelser, jordskred og tørker, som klimaforandringerne kan have haft andel i.

Området er ofte plaget af oversvømmelser og jordskred. Og når katastrofen rammer, ødelægger de ekstreme mængder vand både huse og afgrøder og gør livet vanskeligere for en befolkning, der i forvejen er udsat og hører til den fattigste del af Nepals befolkning.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med rettighedsbaseret katastrofeforebyggelse, hvilket vil sige, at vi er der før katastrofen rammer, og vi er der lang tid efter den første kritiske fase med uddeling af akut nødhjælp (tæpper, mad, husly).

I det vestligste hjørne af Nepal, i Kailali og Kanchanpur-distrikterne, arbejder Folkekirkens Nødhjælps mangeårige samarbejdspartner LWF Nepal med at ruste den fattigste del af befolkningen til fremtidige katastrofer ved f.eks. at

  • dotuddanne lokale frivillige, der skal sætte de små samfund i stand til bedre at klare en katastrofe, næste gang den opstår
  • dotgive de lokale viden og kortlægning af, hvad man kan gøre i en katastrofesituation
  • dotbygge huse af beton og cement, som kan modstå storme og oversvømmelser
  • dotbygge brønde på platau, der er hævet mindst en meter over jorden
  • dotopbygge banker med såsæd og ris til perioder med mangel på mad

Siden 1986 har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet med katastrofeforebyggende projekter i Nepal.

Sikker migration

Nepal er et fattigt land og der er meget få jobs. Mange fattige nepalesere migrerer derfor hvert år fra Nepal i jagten på et arbejde. Ofte rejser de til Indien eller nogle af de andre omkringliggende lande.

Mange bliver dog narret af skruppelløse job-agenter. Migranterne betaler høje summer til job-agenterne i håbet om at få et arbejde. Men de bliver grueligt snydt, da job-agenterne ofte tager imod pengene for derefter at forsvinde helt eller sælge migranterne videre til trafficking (moderne slaveri og menneskehandel).

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at forbedre migranters og indvandreres rettigheder i hele Sydasien (Nepal, Indien og Bangladesh) og Sydøstasien (Cambodja, Thailand og Malaysia).

Vi sikrer juridisk bistand og anden hjælp til retsløse migrantarbejdere.

Samtidig arbejdes der på at påvirkelovgivning, som kan beskytte dem mod arbejdsgivernes misbrug.

I Nepal samarbejder Folkekirkens Nødhjælp med tre lokale organisationer omkring migration: WOREC, Gefont og Pourakhi. Sidstnævnte består af nepalesiske kvinder, som er vendt tilbage til Nepal efter hårde år i udlandet som migranter.

De hjælper nu andre kvindelige migranter og deres familier. Pourakhi assisterer fattige migranter i de forskellige faser ved udenlandsk arbejdsforhold; de oplyser, rådgiver og tilbyder også et sikker hjem og juridisk bistand.


Relaterede artikler

Rambha Tamrakar er dalitleder og bonde i Matena-landsbyen i det fjerne Vestnepal. Med sine 31 år er hun en dygtig instruktør i forbedrede landbrugsmetoder i sin landsby og i lokalsamfundet.
Sunita Biswokarma arbejder som migrationsrådgiver for Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Pourakhi i Nepal. Hun hjælper fattige kvinder med at finde arbejder i andre lande og rejse sikkert dertil, og hun giver vigtige oplysninger og gode råd i forbindelse med deres rejse.
Kongedømmet Nepal læner sig majestætisk op af Himalaya-kædens sneklædte bjerge. Det er ikke svært at forstå, hvorfor landet på verdens tag drager et hobetal af rejsende med sin rige kultur og postkort-smukke natur. Men kradser man bare lidt i den skinnende overflade, opdager man, at Nepal også er et land, hvor millioner af mennesker lever i afgrundsdyb fattigdom, og at mange af dem hver dag er oppe imod undertrykk...
Oversvømmelserne i Sydasien har ramt Bangladesh med voldsomt omfang, og der er brug for alt lige fra mad til såsæd og genopbygning, fortæller Folkekirkens Nødhjælps udsendte medarbejder fra Dhaka.
Der er brug for langsigtet genopbygningshjælp til de millioner af mennesker, der er ramt af oversvømmelser i Sydasien.
Du kan hjælpe med at købe plastikpresseninger, tæpper og andre fornødenheder til de mange familier, som har mistet deres hjem i de massive oversvømmelser i Sydasien.
Folkekirkens Nødhjælp har sendt over en million kroner af sted til hjælpearbejdet, og mere hjælp er på vej til overlevende fra oversvømmelserne.
Et amerikansk tilbud om opholdstilladelse til flere end halvdelen af de 106.000 bhutanesiske flygtninge, der i 16 år har siddet i lejre i Nepal, udfordrer fællesskabet
Det er ikke tilstrækkeligt at tilbyde telte og fødevarehjælp til bhutanesiske flygtningelejre, der har eksisteret i Nepal i 16 år. Hytter og toiletter skal vedligeholdes. Det er også vigtigt, at lokalområdet ikke belastes
Kongens fald
Nepal er tilbage på det parlamentariske spor. Men kongens fald er sidste chance for demokratiet. De folkevalgte, som massive demonstrationer har banet vejen for, er under pres. Af kongen og af den maoistiske oprørsbevægelse, som har stor indflydelse i de fattige områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder.
Flere artikler