Det gør vi
Landsby-undervisning: Hvordan reagerer man mest hensigtsmæssigt i tilfælde af katastrofer
© Folkekirkens Nødhjælp

Vores arbejde i Bangladesh

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med rettighedsbaseret hjælp og hjælp til selvhjælp.

Det betyder kort fortalt, at vi forsøger at give de fattige landsbyboere styrke til at kræve det, som de har ret til – f.eks. ret til jord og mad hver dag. Og hjælper dem på vej, så de kan udvikle sig og dermed får bedre muligheder for at bryde fattigdommen.

Samtidig hjælper vi med at skabe borgerforeninger, hvor landsbyboerne organiserer sig og på den måde står stærkere over for myndighederne.

Vi arbejder med:

Klimaforandringer og katastrofeberedskab

Bangladesh er blandt de lande i verden, der tydeligst mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Især i det sydlige Bangladesh giver klimakonsekvenserne sig til udslag i hyppigere storme, cykloner og oversvømmelser.

Temperaturen stiger, regnperioden er kortere og mere ustabil, hvilket alt sammen påvirker afgrøderne og også giver færre fisk i floderne.

KLAR TIL NÆSTE KATASTROFE

I akutte katastrofesituationer uddeler Folkekirkens Nødhjælp fødevarepakker med bl.a. ris og linser til mennesker, der har måttet flygte fra deres hjem, f.eks. som under cyklonen Aila i maj i 2009.

Men Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere arbejder også med katastrofeforebyggelse for at ruste landsbyboerne til de næste katastrofer.

Det sker bl.a. i et større område af det meget fattige nordvestlige Bangladesh, hvor samarbejdspartneren RDRS er med til at etablere katastrofekomiteer i landsbyerne.

De skal organisere opgaverne forud for en katastrofe, som f.eks. at hejse et flag, når vandstanden stiger og advare de øvrige beboere.

Folkekirkens Nødhjælp støtter også arbejdet med langsigtede tiltag, der hjælper landsbyboerne i en katastrofesituation:

  • dotDet er f.eks. at bygge shelters, så folk kan søge ly ved oversvømmelser
  • dotDer bygges evakueringsruter hen til shelters
  • dotDer rejses plateauer, som huse bliver bygget på
  • dotDer bygges latriner for at undgå sygdomme
  • dotDer etableres brønde, så der er rent vand ved katastrofer

Og en hel masse mere. 

Demokrati - oprettelse af borgerforeninger

”Jeg søgte om et stykke jord hos myndighederne, men fordi jeg ikke havde betalt bestikkelse, stod mit navn ikke på listen, da jorden blev fordelt”.

Ordene kommer fra en fattig landsbykvinde, der blev forbigået, fordi hun ikke havde råd til at give lidt ekstra til embedsmanden. Og hun står langt fra alene med sine oplevelser.

Bangladesh er et af de lande i verden, der har størst problemer med korruption. Et andet problem er inddragelse i de demokratiske processer.

Der er langt fra de små fattige landsbyer, hvoraf nogle ligger isoleret på øer i floderne (de såkaldte chars), og til politikerne i byerne.

Så de fattigste af de fattige oplever ofte, at deres problemer ikke bliver taget alvorligt, og at deres klager ikke bliver hørt.

Styrke og stemme til de fattigste

I det nordvestlige Bangladesh fungerer 357 foreninger som den nødvendige støtte, de fattigste indbyggere på egnen læner sig op ad. Gennem foreningerne, de såkaldte federations, får de fattigste hjælp til selvhjælp.

De lærer om rettigheder, om medbestemmelse, de får skolegang, bliver faglærte, får skøder på deres jord og lærer, at også de må sige, hvad de mener.

De demokratiske foreninger giver styrke, stemme og kraft til de fattigste af de fattige.

Foreningerne er stiftet af den lokale ngo RDRS (Rangpur-Dinajpur Rural Service), der arbejder sammen med Folkekirkens Nødhjælp, Den svenske Kirke, Finsk Kirkehjælp og Norsk Kirkehjælp.

EU’s kontor til udvikling, EuropeAid, støtter økonomisk.

Foreningernes opgaver er at

  • dotstyrke kvinders rettigheder
  • dotsamle børn og unge i grupper og undervise dem i samfundsforhold
  • dottilbyde undervisning i f.eks. syning til unge
  • dotsikre de fattige jordrettigheder
  • dotundervise grupper i fortalervirksomhed
  • dotundervise i at kommunikere med myndigheder
  • dotåbne små kontorer med computer og internet, som alle har adgang til
  • dotforsøge at samle bøger til et lille bibliotek, som alle har adgang til
  • dotmotivere forældre til at undgå børneægteskaber

Kvinders rettigheder

Kvinder i fattige lande udsættes stadig for systematisk kønsdiskriminering eller nægtes rettigheder, enten formelt igennem lovgivningen eller i kraft af traditionelle normer og adfærdsmønstre i familien og samfundet. Dette er også tilfældet i Bangladesh.

Kvinderne får en lavere løn, de må typisk ikke eje jord eller optage lån, de har ringere adgang til sundhed og uddannelse, de bestemmer ikke antallet af børn, og de pålægges hovedparten af de huslige pligter.

Især de unge piger diskrimineres ved at skulle passe hus, søskende og landbruget i stedet for at gå i skole. De bliver ofte udsat for vold og seksuelle overgreb eller bliver giftet bort alt for unge.

Kvinderne hjælper hinanden

Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem RDRS med at støtte kvinders rettigheder. Udviklingsarbejdet har især fokus på at lære kvinderne at stå sammen og støtte og hjælpe hinanden.

Det sker bl.a. via borgerforeningerne, hvor halvdelen af pladserne er reserveret til kvinder. På den måde bliver kvindernes problemer taget op på lige fod med mændenes.

Kvinderne støttes også i at søge indflydelse og forsøge at nå højere op i det politiske hierarki.

I borgerforeningerne etablerer de undergrupper som kvindegrupper og ungdomsgrupper, hvor der blandet andet bliver undervist i kvinders rettigheder og i, hvor vigtigt det er, at pigerne får en uddannelse på lige fod med drengene.

Nogle af fokuspunkterne for RDRS og Folkekirkens Nødhjælps samarbejde er at

  • dotreducere vold og seksuel udnyttelse
  • dotfraråde brugen af medgift og tidlige ægteskaber
  • dotudbrede kvinders deltagelse i politiske beslutningsprocesser

Migration

Mange fattige asiater migrerer til udlandet for at finde arbejde. En del tager lån og rejser til Mellemøsten eller Malaysia.

Men de fattigste kan ikke låne til billetten. De må nøjes med at krydse den nærmeste grænse, hvor de ofte lever under slaveagtige vilkår uden ret til hverken ferie eller hjemrejse.

Juridisk bistand og politisk lobby-arbejde

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med beskyttelse af migranter i Bangladesh, Indien og Nepal - f.eks. indvandrerkvinder, der er sårbare over for udnyttelse og menneskehandel.

Folkekirkens Nødhjælp sikrer juridisk bistand og anden hjælp til retsløse migrantarbejdere. Samtidig arbejder vi på at påvirke den lovgivning, som kan beskytte migranterne mod arbejdsgivernes misbrug.


Relaterede artikler

Folkekirkens Nødhjælps dokumentarfilm ”Ringe i vandet” vandt søndag prisen som bedste film i konkurrencen ”Development and Climate Days Film Competition 2011”.
En lille træbåd og et fiskenet er Jharna Mistrys to største aktiver. Som indfødt i det sydlige Bangladesh mistede Jharna sit hjem, sit levebrød og sine værdier i den altødelæggende cyklon Aila i 2009. Med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælps partner, DSK, og støtte fra ECHO, kan familien igen klare sig selv og tjene til livets ophold.
Syv gange har 56-årige Barkat mistet sit hus, sine køer og sine grønsager. Nu sikrer få simple installationer hans ejendele næste gang, floden går over sine bredder.
De mangler mad, penge og jord at dyrke. De har hverken uddannelse, hospitaler eller steder at søge tilflugt, når naturkatastrofer rammer. Nu har de fået noget helt andet: Medbestemmelse og mulighed for at tale deres egen sag. Det batter på alle fronter.
Bangladesheren Laila Begum har i flere år arbejdet som gæstearbejder i Libanon. På godt og ondt. I dag er hun et aktivt medlem af foreningen BOMSA, der arbejder for bedre forhold for det stigende antal bangladeshere, der migrerer til andre lande for at tjene penge
For hver dag der går, bliver livet en lille smule lettere for Nour Jahan Begum fra Bangladesh. Nu har hendes mand en lille forretning med at sælge varer – og skal ikke længere køre rickshaw. Og Nour sparer op til fremtiden og drømmer om en rolle i lokalpolitik.
I Bangladesh sælger staten ikke landbrugsjord til udlandet. Men i verdens tættest befolkede land er det den ulige fordeling af jorden, der giver konflikter. Selvom de fattigste kan få skøde på et stykke jord, så skal de i mange tilfælde kæmpe med næb og klør for at beholde jorden
Reje-opdræt, salg af kyllinger og ekstra lejet land, så de kan dyrke mere ris og sælge det på markedet. Med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælps katastrofeprojekt er familien Sana ved at udvikle et helt lille forretnings-imperium.
Landsbyens beboere har valgt Malika til det ærefulde hverv at holde øje med floden og varsko alle mennesker i området, hvis vandstanden stiger. Tilliden fra naboerne har ændret den 40-årige kvinde.
Hendes møjsommelige opbyggede hytte er forsvundet i vandmasserne gang på gang i den fattige landsby i det nordlige Bangladesh, når klimaforandringer har fået regnen til at falde ekstra kraftigt. Men ved at hæve Malikas landsby op på en sokkel og derved forebygge den næste katastrofe, tør Malika nu tænke på dagen i morgen – og på hvordan hun skal kæmpe sig ud af fattigdom.
For nøjagtig et år siden ødelagde cyklonen Aila familien Sanas afgrøder og hjem og oversvømmede deres rismark. Nu tror de igen på fremtiden.
35-årige Nour er ikke længere bare mor til tre og uden indflydelse. Gennem en lokal gruppe hjælper hun nu de andre beboere i landsbyen med at lære, hvad de har ret til og kan kræve af regeringen
I Dhubli i det nordlige Bangladesh bor en pige med et mål. I over fem år har hun kæmpet for at få en uddannelse, så hun kan forsørge sig selv og ikke ender som barnebrud. Læs 16-årige Rahimas fortælling
Markerne i det sydlige Bangladesh er det rene mudder, afgrøderne døde, og børn og voksne har søgt tilflugt på områdets få højere liggende smalle striber af land. De lever i frygt for næste oversvømmelse.
Cyklonen Aila ødelagde sidste år familien Sanas hus og oversvømmede deres rismark. Nu er familiens indtægtsgrundlag svundet ind til køkkenhave, fiskeopdræt i en dam og salg af andeæg. Men det kan de ikke leve af.
En cyklon slog alting i stykker og efterlod familien Sana med stort set ingenting. 15 ænder var med til at ændre fremtiden.
Katastroferne i Indien, Filippinerne og Cambodja i disse uger har en særlig klima-vinkel. Der er hvert år katastrofer som de nuværende – og vi er lige i katastrofesæsonen.
At bo tæt på havet i det sydlige Bangladesh kan være forbundet med stor risiko. Det har befolkningen i det område syd for byen Barguna, som katastrofemedarbejder P. Kristian Pedersen besøgte i starten af juli, måttet sande to gange inden for det sidste halvandet år.
Rekordstort antal frivillige samler op efter de tørstige festivalgængere på Roskilde Festival. Festivalgæsternes affald hjælper klimaofre i Bangladesh og Indien.
Omkring 2,3 millioner mennesker er blevet hjemløse, efter cyklonen Aila fejede henover Bangladesh og det østlige Indien mandag den 26. maj. Folkekirkens Nødhjælp støtter hjælpearbejdet med 175.000 kroner, som går til akut katastrofehjælp.
Efter stormen
Ødelæggelserne efter cyklonen Sidr er stadig tydelige i det sydlige Bangladesh. Læs nødhjælpskoordinator Erik Johnsons beretning fra Bangladesh.
Bevilling fra Europa-Kommissionens Kontor for Humanitær Bistand
De overlevende fra cyklonen i Bangladesh har mistet alt, hvad de ejer. Over 200.000 husdyr er druknet. Ved at give en ged igennem Folkekirkens Nødhjælps julegavekatalog kan du være med til at give en håndsrækning til de hårdest ramte familier.
Hvorfor bliver der ved med at bo mennesker i områder, der år efter år rammes af oversvømmelser?
Nye heftige regnskyl har skabt endnu en bølge af oversvømmelser i Bangladesh og den nordøstlige indiske delstat Assam. Op imod 1.000 mennesker i Sydasien er døde i vandmasserne, siden monsunregnen satte ind i juni.
I det centrale Bangladesh har 50 familier, på flugt fra vandmasserne, fundet redning på en højtliggende landevej, der samtidig fungerer som dæmning.
Oversvømmelserne i Sydasien har ramt Bangladesh med voldsomt omfang, og der er brug for alt lige fra mad til såsæd og genopbygning, fortæller Folkekirkens Nødhjælps udsendte medarbejder fra Dhaka.
Der er brug for langsigtet genopbygningshjælp til de millioner af mennesker, der er ramt af oversvømmelser i Sydasien.
Situationen i Indien og Bangladesh er fortsat kritisk
Du kan hjælpe med at købe plastikpresseninger, tæpper og andre fornødenheder til de mange familier, som har mistet deres hjem i de massive oversvømmelser i Sydasien.
Folkekirkens Nødhjælp har sendt over en million kroner af sted til hjælpearbejdet, og mere hjælp er på vej til overlevende fra oversvømmelserne.
Igennem de sidste 25 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet de fattigste i Bangladesh's landdistrikter.
Folkekirkens Nødhjælps vigtigste partner i Bangladesh er RDRS (Rangpur Dinajpur Rural Service). RDRS er en national NGO, men er oprindeligt startet af Det lutherske Verdensforbund og har opereret i de to nordligste distrikter Rangpur og Dinajpur siden uafhængigheden i 1971.
Det nuværende Bangladesh var først en del af en engelsk koloni, der også omfattede Indien og Pakistan. Siden blev området til Østpakistan, hvor Indien kilede sig ind mellem Øst- og Vestpakistan og adskilte de to landedele med mange hundrede kilometer.
Flere artikler