Golde sletter afløser fugtig regnskov i Malawi og øger risikoen for tørke og oversvømmelse. Dels fordi træerne ikke længere holder på regnen og dels fordi afbrændingen af brændsel har bidraget til at påvirke klima og vejr negativt med dårlig høst og sult til følge. Men inddragelsen af jord er livsnødvendigt for de fattigste, men kan blive dødsensfarligt for Malawi.
Midt i Lilongwe, mellem store bankbygninger, ministerier og hoteller står der en gruppe kvinder og hugger brænde. Bag dem ses en kinesisk pavillon, som indtil for nylig lå gemt mellem store tropiske træer og eksotiske planter i Lilongwes eneste rigtige park, Chinese Gardens. Nu er parken stort set blevet ryddet af bulldozere for at give plads til et femstjernet hotel med central beliggenhed. Kvinderne arbejder hurtigt for at få samlet så meget brænde sammen som de kan bære inden de bliver smidt væk.
Det brænde, som kvinderne har samlet sammen, vil allerede være brugt om et par dage og så må de ud igen, hvis de altså er så heldige at kunne finde noget. Den evige søgen efter brændsel er efterhånden blevet kvindernes vigtigste beskæftigelse for der bliver mindre og mindre træ i Malawi.
IKKE MEGET JORD TIL DELING
Ifølge verdensbanken var over 20 % af landet dækket af skov i 2000, men siden har den omfattende afskovning betydet en årlig nedgang på omkring 4 %, som hurtigt kan accelerere, hvis en ny sultkatastrofe truer og der bliver brug for mere jord at dyrke på. Malawis 13 millioner indbyggere deles om et areal på 118.400 kvadratkilometer. Altså næsten samme befolkningstæthed som i Danmark, men i et land, hvor ALLE dyrker jorden med en simpel hakke og heller ikke har adgang til en alternativ energikilde end brænde og trækul, giver det ikke meget jord til deling. Malawis regering har sat gang I flere skovplantnings initiativer, men er også tvunget til på kort sigt at tage hensyn til den voksende befolknings fødevaresikkerhed og genbeplantningen står slet ikke mål med afskovningen.
EN OND CIRKEL UDSÆTTER DE FATTIGSTE
Den konstante mangel på brændsel betyder også, at det ofte skal transporteres over store afstande. Derfor omdannes en stor mængde brænde til lettere trækul i en proces, som kræver endnu mere brænde. Her er det igen de fattigste, som kommer i klemme, da det er dem, som må udføre det usunde arbejde som kulsviere. Og da det tilmed er forbudt at sælge trækul pga. af de miljømæssige konsekvenser er det på alle måder en risikofyldt affære når trækullet skal laves og fragtes ind til de store byer og mange skal bestikkes på vejen.
Det er altså ikke (kun) rydningen af Chinese Gardens, som er skyld den lurende katastrofe, men et miks af stigende befolkningstilvækst og ukontrolleret afskovning, som øger jorderosionen drastisk og får mere og mere af Malawis sparsomme gode jord til at skylle ud i floderne sammen med den efterhånden begrænsede regn.
Afskovningen er derfor også livsnødvendig, hvis de fattigste skal have en chance for en indkomst og for at finde et stykke jord. Det er en ond cirkel!
© Mike Kollöffel
02.05.2010 - Jean Petersen
Træfældning i Malawi og Kineserne er landet