Mens alverdens lande I disse dage diskuterer klimaændringer i København, diskuteres der helt andre ændringer i det lille afrikanske land Malawi. Det er det nationale flag, der er på spil!

Malawis flag fortæller en masse: den sorte stribe i Malawis flag repræsenterer Afrikas folk, den røde stribe repræsenterer det blod, som blev udgydt i kampen for selvstændighed, den grønne stribe repræsenterer den grønne vegetation, mens den opgående sol symbolerer en ny begyndelse med frihed og håb for det afrikanske kontinent. Men det er ikke nok, for fornylig kom landets Informationsminister til at røbe, at man overvejer at ”opdatere” flaget, så den opgående sol erstattes af en hel sol, fordi frihed og håb nu er kommet til Malawi med demokratiet. Desuden siger rygtet, at en lyseblå farve skal tilføjes for at repræsentere Malawi Søens klare vand. Den tilføjelse har dog skabt ophidset debat, da lyseblå samtidig er det regerende partis farve.

FLAGET SKAL ÆNDRES FORDI MALAWI HAR ÆNDRET SIG

Dette sammenfald er dog ikke del af den officielle begrundelse. Forslagsstillerne mener derimod, at så meget har ændret sig siden Malawis selvstændighed i 1964, at symbolikken hører fortiden til og bør fremadrettes. Malawi er først og fremmest kendt for Malawi Søen, som er afrikas tredjestørste, men vil også gerne være kendt som et land i udvikling, som er gået fra etpartisystem til flerpartisystem, og på trods af sin store fattigdom, er på vej fremad. For mange malawianerne vækker forslaget derimod dårlige minder om en ikke så fjern fortid, hvor flaget ikke var folkets, men det ledende partis.

NATIONALFLAG ELLER PARTIFLAG?

Frem til Malawis første demokratiske valg i 1994, hvor etpartisystemet blev brudt og landsfaderen Hastings Kamuzu Banda måtte give magten fra sig, blev landets flag forbundet med Bandas regerende parti Malawi Congress Partys (MCP) flag. De to flag er næsten identiske, men hvor der i nationalflaget er en opgående sol, så prydes partiflaget af en sort hane. Malawianernes nationale bevidsthed kunne på denne måde smelte sammen med partibevidstheden, hvilket var praktisk for Bandas egenrådige parti. Budskabet var ikke til at tage fejl af: Malawi var MCP og MCP var Malawi.

NU ER DET DE LYSEBLÅ SOM BESTEMMER

Nu er Banda er død og MCP har været i opposition siden 1994. Nationalflaget er ikke længere politisk og på trods af sammenfaldet med MCPs flag bruges nationalflaget flittigt på mærkedage, og godt hjulpet på vej af Malawis fodboldlandshold, er flaget blev malawianernes flag. Det politiske landskab er samtidig blevet mere farverigt. Det gule parti United Democratic Front (UDF) styrede landet fra 1994 til 2001 og nu er det de lyseblå Democratic Progressiv Party (DPP), som bestemmer! – altså dem med samme partifarve, som Malawi Søens klare vand, som er forslået til at pryde Malawis nye flag.

OPHIDSET DEBAT OM FLAGETS BETYDNING

Forslaget har vagt ophidset debat i Malawis aviser om magtmisbrug, demokratiet, nationalitet og flagets sande betydning. En anonym debatør siger bl.a.: ”Hvis politikerne vil ændre nationalflaget, så bør solen ikke være fuld, men formørket. Det ville symbolere enden på demokratiet i Malawi!” En anden debatør siger: ”Hvis flaget kommer til at afspejle den smukke Malawi Sø, så vil det være godt for turismen, for Malawi ER søen og det er en vanære, at den lyseblå farve ikke indgår i flaget.” Fælles for de fleste debatindlæg er, at nationale klenodier, som nationalfaget og nationalsangen, ikke bare kan ændres af skiftende regeringer, men tilhører folket og bærer på en overordnet mening, som bør bevares og hele tiden tolkes ind i nye tider. Hvor diskussionen ender er ikke til at sige, men at Malawis flag bliver ændret af et regerende parti er dog tvivlsomt. Den tid er tilsyneladende forbi og solen er stået op.

BEKYMRENDE FÅ GEDER I MALAWI

Malawis landbrugsministerium er bemkymrede over at landet har alt for få geder i forhold til landets over 12 millioner indbyggere. Selvom Malawis samlede gedebestand er vokset fra ca. 1,6 mill. I 2000 til ca. 3 millioner, i følge landbrugsministeriets egen statistik, er antallet af geder alt for lavt til at imødekomme malawianernes behov for kød, mælk og gødning til afgrøderne.

FOR LIDT VIDEN OM GEDEHOLD

Landbrugsministeriet påpeger at en af de væsenligste årsager til det lave antal geder er, at de malawianske småbønder ikke har viden nok om gedehold og derfor ikke i stand til sikre en bæredygtig avl. Mange geder slagtes før de får lam eller dør for tidligt p.g.a. sygdomme, som med den rette uddannelse af bonden kunne være opdaget i tide eller undgået.

GEDER HAR AFGØRENDE BETYDNING

Bekymringen over landets lave gedebestand skyldes, at man er blevet mere opmærksomme på, hvor afgørende betydning gederne har for landets mange fattige bønder. I et fattigt land som Malawi, hvor langt størstedelen af befolkningen lever på landet, bidrager gedernes mælk og kød til ernærningen, skinnet kan sælges eller bruges i husholdningen og gødningen bruges på marken. Desuden kan gedekid sælges på det lokale marked eller gives videre til andre trængende familier. I tilfælde af sult er geden en slags opsparing som kan sælges. Et salg kan hjælpe en familie gennem krisen, hvilket skaber tryghed. Samtidig er en ged billig at fodre, fordi den bare spiser græs og vilde planter.

GIV EN GED-GEDERNE HAR DET GODT!

Siden 2006 har ”Giv en Ged” bidraget med ca. 4000 geder til Malawis gedebestand. Folkekirkens Nødhjælp er meget opmærksomme på at gederne skal være ”bæredygtige” og før en ged overdrages skal alle modtagerne gennemgå et kursus i at holde geder. Desuden er gederne vaccineret for mange sygdomme og gederne besøges jævnligt af en landbrugsekspert. Derfor har Giv en Ged-gederne det godt. De bliver tilmed flere og flere og bidrager dermed til fattigdombeskæmpelsen i de mest trængene områder i Malawi. Men der er brug for mange flere, så ”SEND FLERE GEDER”!

I 2002, i Malawi og langt langt ude på landet blev en stor dreng, William Kamkwamba, taget ud af skolen fordi hans familie ikke havde råd til hans skolegang. Høsten var slået fejl pga. tørke, sulten braset ind af døren og der var brug for alle hænder i marken. William så sin far arbejde i de tørre marker og så en fremtid han ikke ville accepterer.

SULTEN OG SULTEN EFTER VIDEN

Skolen var pludselig et overstået kapitel i Williams liv og Malawi havde sandsynligvis tabt endnu et talent på den tørre jord. William gav dog ikke op, for han var også sulten efter viden og fortsatte med at læse engelske fysikbøger på det nærmeste bibliotek. ”Læse” og ”bibliotek” er dog så meget sagt for William kunne ikke rigtig noget engelsk og der var nærmere tale om en lille samling bøger og magasiner, gemt væk i et hjørne på hans gamle skole. William kunne dog tyde bøgernes tegninger og diagrammer, og da han en dag stødte på en tegning af en vindmølle, som drev noget der lignede en vandpumpe, tænkte han, at en vindmølle ville kunne beskytte familien mod sult.

TRAKTORSKRAMMEL OG HEKSEKUNST

William tegnede sin egen vindmølle-konstruktion på et stykke papir og når arbejdet var færdigt i marken ledte han efter materialer til sit projekt på lossepladser. Naboerne kiggede med stor mistro på William, som samlede på skrammel og frygtede han var blevet skør. Selv Williams mor var bekymret for om han mon var påvirket - eller lavede heksekunst! Af reservedele bl.a. fra en gammel traktor, en cykel og et vandrør begyndte en 5 meter høj vindmølle langsomt at rejse sig midt i den lille landsby.

DER BLEV LYS…OG DER KOM EN JOURNALIST FORBI

Lidt vind + en pære fra en gammel bils forlygte og der blev lys! William havde skabt strøm ud af skrot og skrammel - eller ”elekstrisk vind”, som vindmøllen blev kaldt i landsbyen. William var nu blandt de 4 % af malawis befolkning, som har adgang strøm, men han ville lave mere strøm. Så imens vennerne fra landsbyen opladede deres mobiltelefoner med strøm fra vindmøllen byggede han en endnu større og bedre 12 meter høj vindmølle, som kunne pumpe det livsnødvendige vand op til familiens mark. William og hans vindmølle blev langsomt kendt og en dag kom en journalist forbi.

VENNER MED AL GORE OG GÆST I THE DAILY SHOW

Journalisten spredte Williams historie til flere journalister, som førte historien ud i den globale blogosfære, som i 2007 førte til en invitation til at tale på en teknologi-konference i Tanzania. William fløj i flyvemaskine, sov i en rigtig seng og søgte informationer på nettet (om vindmøller selvfølgelig). Alt sammen for første gang i sit liv. Siden har William fløjet verden rundt med sin historie, blevet venner med Al Gore, talt på flere konferencer og universiteter, været på forsiden af The Wall Street Journal, gæst i The Daily Show, udgivet bogen The Boy Who Harnessed The Wind og fået tildelt et uddannelsesstipendium, så William kan blive ingeniør i Sydafrika. William nægtede at blive et lokalt klimaoffer og blev istedet global klimastjerne.

VINDMØLLER OG SOLPANELER HOLDER SULTEN FRA DØREN

Williams idéer om bæredygtig energi, som våben i kampen mod sult og tørke er også Folkekirkens Nødhjælps. Sammen med vores partnere opsættes solpaneler og vandpumper, som hjælper fattige bønder med at pumpe livsnødvendigt vand op til markerne, så der kan høstes hele året og sulten holdes fra døren. Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Malawi her og læs mere om Williams fantastiske vindmølle her.

For ikke lang tid siden var jeg en tur i Nsanje for at besøge et af Folkekirkens Nødhjælps projekter. Vi skulle bl.a. besøge en mark, som bogstaveligt talt ligger på bredden af Shire Floden. Den er svært tilgængelig, men ligger smukt nedenfor en stejl skrænt. Jeg spurgte kvinderne på marken om de virkelig ’klatrede’ op og ned af den skrænt, hver dag og om det ikke var farligt? Kvinderne grinede bare af mig og fortalte, at skrænten skam var det mindst farlige, når de skulle hente vand. Den virkelige fare gemmer sig i floden...

Som altid var Mercy tidligt oppe for at hente vand ved bredden af Shire floden i det sydlige Malawi. Vandet var på samme tid blikstille og flyttede sig med en jævn strøm mod solopgangen. Ikke meget nyt under den sol. I een bevægelse jog Mercy sin røde plasticspand ned i vandet, men da spanden ramte overfladen, ramte en krokodille vandets underflade. Krokodillen greb fat i hendes arm og med ét var hun trukket ud i floden, og så var hun væk. Krokodillen havde grebet fat i hendes venstre underarm, men slækkede grebet en smule så Mercy kunne komme til overfladen og tage en mundfuld luft. Krokodillen satte dog på ny tænderne i Mercy og denne gang fik krokodillen fat i hele hendes arm. Dens bid var så kraftigt at krokodillen bankede sin underkæbe så hårdt ind i Mercys bryst, at hun brækkede tre ribben. Mercy blev igen trukket ned i vandet og strømmen førte hende og krokodillen langt ned af floden.

KROKODILLERNE GØR FLODEN DØDSENSFARLIG

Befolkningen, som lever omkring den 400 km lange Shire Flod er dybt afhængige af den vandrige floden, som giver dem fisk, vand til markerne, madlavning og tøjvask. Men selvom floden giver liv, så tager den også liv. De store nilkrokodiller, som kan blive op til seks meter lange, har de senere år gjort livet besværligt for befolkningen, og at nærme sig flodens bredder, eller fiske i den, kan være dødsensfarligt. Det er for det meste kvinder og børn, som løber den største risiko. Er der ikke er vand i landsbyen er det nemlig deres opgave at hente vandet i floden.

FISKERE FORSVINDER

I 2007 hjalp udvalgte landsbyer omkring den øvre del af Shire Floden myndighederne med at tælle dødelige krokodilleangreb. I gennemsnit rapporterede de tre, hver måned! I regntiden blev der rapporteret særligt mange angreb. I denne tid går floden langt over sine bredder pga. den voldsomme regn. Hele landsbyer oversvømmes og forvandles til sumpområder, hvilket udvider krokodillernes leveområder. Enkelte gange er der også blevet rapporteret om krokodilleangreb helt inde i landsbyerne, foran folks hytter. Fiskerne er også udsatte. Mange fiskere er blevet overrasket af en stor krokodille og revet ud deres kano. De fleste rapporteringer giver af gode grunde ikke mange detaljer om selve angrebene. Når fiskere bare forsvinder, så ved alle, at der sandsynligvis har været en sulten krokodille på spil. En anden væsentlig grund til de mange krokodilleangreb er, at mange småbønder, pga. overbefolkning og dermed mangel på god landbrugsjord, føler sig nødsaget til at opdyrke jorden helt ned til flodbredden. Der, hvor krokodillerne lever og jager.

THE CROCODILE HAD MERCY

Tilbage på bredden havde Mercys søster set krokodillen tage Mercy og var forfærdet. Bliver man angrebet af en krokodille er det for det meste slut! Enten drukner man, eller også bliver man flået i stumper og stykker, og ædt. Flere fra landsbyen kom til, men der var intet spor af Mercy. Det eneste de kunne se, var flodens blanke overflade. På den anden side af floden var der også kommet folk til. En af dem, en kvinde, gik helt ned i floden, mens hun vinkede til Mercys søster. Så hoppede hun i vandet og gav sig til at svømme ud i floden! Langsomt kom hun tættere på og så kunne de se, at det var Mercy! Alle på bredden gav sig til at klappe og synge i begejstring og et par af de mest modige gik lidt ud i floden, og hjalp hende det sidste stykke op i sikkerhed på land. På mirakuløst vis var det lykkedes Mercy at vriste sig fri af krokodillens gab. Stadig under vandet, havde hun med al sin kraft bøjet sin arm så meget, at krokodillen havde følt sig så generet, at den havde givet slip på hende. Mery slap med livet i behold. Eller, som hun selv siger: ’The crocodile had mercy’.

TRÆDEPUMPEN HOLDER KVINDERNE PÅ LAND

Det er ved at være nogle år siden Mercy vristede sig fri af krokodillen og hun går stadig ned til floden for at hente vand. Hver morgen. Mercy behøver dog ikke at gå helt ned til vandet længere. Folkekirkens Nødhjælps partner, Eagles, har nemlig sørget for at få opstillet en trådepumpe på flodbredden i sikker afstand fra lumske krokodiller. Sammen med trædepumpen har Mercys landsby fået uddannelse i at anlægge en givtig køkkenhave og omlægning af majsmarken, så overskudet er blevet større. Ifølge Mercy er trædepumpen dog det bedste, der sket for landsbyen i lang tid. Den holder kvinderne på land, som hun siger.

Carl Gustav Lorentzen

Malawi bugter sig smukt i bakke, dal. Gemt væk i det sydøstlige ”hjørne” af Afrika, vest for Malawi Søen. Ikke mange kender landet, men fulgte man med i tv-serien ”Sommer” på DR 1 har man måske hørt om det, skønt pålidige kilder fortæller mig, at man aldrig filmede én eneste scene i Malawi. Man kommer nemlig ikke bare lige forbi Malawi, som ligger langt fra den ”globale motorvej”. Landet er landlocked og i hovedstadens lufthavn lander der blot to rutefly om dagen, og når kun 4% af befolkningen har strøm kan man godt kalde Malawi for "det mørke Afrika”.

Tredive års til tider meget brutalt diktatur blev midt i halvfemserne afbrudt, da landsfaderen Hastings Kamuzu Banda blev afsat ved et demokratisk valg. På et øjeblik gik Malawi fra et kontrollende styre, hvor grundpricipperne var ”lydighed, disciplin, loyalitet og enhed” til et styre, som nærmest opfordrede til anarki i frihedens og demokratiets navn. I disse år virker det som om, at landet har besindet sig og sammen med økonomisk vækst også viser en spirende demokratisk bevidsthed. I landets hovedstad Lilongwe åbnes store supermarkeder i Bilka-størrelse, gaderne er ’overbebilede’, men holder pænt i kø når fx journalister, handicappede eller kvinder demonstrerer for deres rettigheder. Samtidig er Malawi kun overgået af Botswana, som det sikreste afrikanske land syd for Sahara og har netop gennemført det fjerde frie demokratiske valg i træk, uden nævneværdige uroligheder.

...MEN MEST (OP AD) BAKKE

På under to årtier har Malawi udviklet sig fra at være et undertrykt diktatur til et håbefuldt demokrati. Det kræver omstillingsparathed og at tungen holdes lige i munden. Men Malawi og malawianerne har trods deres aktuelle fremgang og udvikling mange problemer at slås med. På listen over verdens rigeste lande er Malawi nr. 2. Hvis man altså tæller fra bunden! Landet kæmper med sult, manglende uddannelse, klimaforandringer, AIDS, overfiskeri, overbefolkning, dødelighed blandt gravide og fødende kvinder, malaria, skovrydning, mangelfuld infrastruktur, fejlernæring, høj spædbarns- og børnedødelighed, korruption, statsgæld og meget, meget mere. Selvom Malawi er smukt og bugter sig i bakke dal, er det altså mest op ad bakke.

”MALAWI + MADONNA”

Malawi rummer masser af historier, som ville være mindst et blog-indlæg værd. Det er dog sjældent, at det malawianerne, der skrives om. Googler man fx ”Malawi + Madonna” giver det mere end 3.000.000 hits! Googler man ”Malawi + Livingstone” giver det mere end 500.000 hits. Derimod giver ”Malawi + Malawians” blot 100.000 hits. Selvom de to ambassadører, Madonna og Livingstone, på hver deres måde har sat Malawi på det afrikanske landkort, så er Malawi, hverken Madonnas eller Livingstones land. Det er malawianernes land. Derfor vil denne blog handle om Malawi og malawianerne...men også ”Malawi + Madonna” og ”Malawi + Livingstone” og Folkekirkens Nødhjælps arbejde naturligvis!

Go fornøjelse!

Carl Gustav Lorentzen