Ungdomsnetværket i Folkekirkens Nødhjælp består af en gruppe unge frivillige, der laver events og kampagner med fokus på udfordringerne i den tredje verden. Målet er at påvirke den danske befolkning og politikerne til at opprioritere hjælp til verdens fattigste.
Vil du være med? Vi holder til i følgende byer:
I ungdomsnetværket er der for tiden et meget stærkt fokus på klimaforandringernes konsekvenser for verdens fattigste.
I alle fire byer arbejdes der derfor med events og happenings der sætter fokus på sult og klima.
Vær med når Ungdomsnetværket bygger en klima flygtningelejr på Vor Frue Plads under COP15 den 10. og 11. december.
Torsdag bliver lejren åbnet med en såkaldt Follow Me Flash Mob event, hvor en lang række mennesker vil gå fra Rådhuspladsen i København til Vor Frue Plads - og i løbet af både den 10. og 11. december vil man blandt andet kunne høre talere på Speakers’ Corner, finde informationer om klimaforandringer, skrive et klimahåb på en af vores klima-søjler og lytte til lækker livemusik.
Vil du hjælpe til eller vide mere om Camp Countdown, så klik her.
Fredag den 9. oktober fyrede Ungdomsnetværket op i København, Aarhus og Aalborg under kulturnatten.
I København var kælderen i fisk omdannet til flygtningelejr, hvor de forbipasserende kunne smage klimaforandringerne. I Aarhus blev der byttet øl for underskrifter, og i Aalborg var netværket på gaden i urkostumer for at samle underskrifter ind. Læs mere om kulturnatten i København og Aarhus.
D. 30.-31. august arrangerede ungdomsnetværket en stor event i Aarhus for at markere 100 dagen for klimatopmødet i København. Læs mere og se billeder fra eventen her.
Ungdomsnetværket er åbent for alle unge. Da aktiviteterne spænder vidt og afhænger af de frivillige selv, kan alle hænder bruges og alle idéer er velkomne. Så hvad enten du er studerende, arbejdsløs, karriereminded, på orlov eller noget helt femte, er du mere end velkommen i ungdomsnetværket.
Læs mere om ungdomsnetværket, mød en ungdomsfrivillig eller tilmeld dig her.
|
|
|